Viser opslag med etiketten blogleg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blogleg. Vis alle opslag

torsdag den 12. april 2012

Torsdag: grøn

Jeg ved lige præcis, hvilket billede jeg skal vise i dag! Påskens klædeskabsoprydning blev indledt allerede mandag d. 2. april, hvor jeg var på shoppingtur med en professionel stylist. Det var en super fed oplevelse, hvor jeg fik rigtig mange tips til lige præcis hvilke snit, der klæder mig. Stylisten havde også et bud på, hvilken stil jeg tager udgangspunkt i.

En af hendes hovedregler for tøjkøb er, at man altid skal have tre ting hjemme i skabet, som passer til det stykke tøj, man køber. Det sikrer sammenhæng i ens garderobe. Jeg tror nok, at jeg fremover vil tænke mere struktureret over mit tøjkøb. Sikke en øjenåbner.

Min nye tøjstil er derfor mere farverig end jeg tidligere har haft. Jeg kom derfor hjem med et flotte par grønne bukser fra Part Two.


Der er også blevet plads til et lille grønt kreaprojekt i form af en barselsgave: en lille håndsyet patchwork bold a la Pralerier. Mit næste barselsprojekt bliver en som BasseBufas'.

torsdag den 16. februar 2012

Liebster blog award

Ih! Jeg har fået en award! Eller faktisk har jeg fået den to gange - fra Anne Sofie og fra Louise. Begge har skønne blogs og så er det jo dejligt, at de synes tilstrækkeligt godt om femthe til at sende stafetten videre til mig.



Normalt er jeg ikke så meget for awards, da jeg synes man skal skrive alle mulige mærkelige ting om sig selv for at kunne sende den videre. På en eller anden måde virker det lidt som et digitalt kædebrev... Den her award er ganske fin, da den går på at fremhæve fem blogs med under 100 læsere.

På den måde giver man sine læsere mulighed for at opdage nye blogs, og det vil jeg da gerne støtte:-)

Jeg har løbet min liste af blogs i gennem, og jeg vil gerne give awarden videre til:

1.
Alice skriver om sine kreative sysler og ikke mindst om sine smykkeprojekter både i forbindelse med skoleprojekter på guldsmedeuddannelsen. Det er super spændende at følge med på sidelinjen hos en pige som Alice.


2.

Lonnies fine univers med flotte grafiske eksperimenter og inspiration til alt fra indkøb af runde stickers til retro og cupcakes.

3.

Mysticia har et dejligt univers, hvor planterne også får lov at fylde og bliver en del af hendes kreative univers.
4.

By Burgaard er en forholdsvis ny blogger, men igen synes jeg hun tilfører noget nyt og spændende itl mit krea-univers. Hun knipler - og det synes jeg er sjovt at følge - måske fordi min mormor også knipler og jeg altid har været fascineret af de fine blonder, der kommer ud af det. Hendes blog er bestemt et besøg værd.
5.

Jeg mødte Julie til blogtræf hos Marolle, og siden har jeg fulgt hendes blog. Hun skriver om alle sine skønne kreative tiltag og sin hund Otto - og så underviser hun i at lave smykker af cykelslanger m.v.

Det var fem skønne bloggere med færre end 100 faste læsere. Håber I vil tage i mod awarden og bringe den videre til fem andre bloggere.

mandag den 12. december 2011

Julepakkekalender til mig!

Ihh så er dagen kommet, hvor jeg skal åbne min gave i Unikarinas pakkekalender. Nu har den ligget her og ventet på mit bord i nogle dage. Og hvilken forløsning at pakke de fine røde pakker fra Karen op. I morgentravlheden havde jeg ikke lige tiden til at redigere billederne, så de kommer her i deres rå tilstand.

Dejlige pakker og et fint kort, der ligesom kuverten var pyntet med masking tape. Jeg elsker de mange anvendelsesmuligheder.

Og inden i pakke gemte sig to julkugler, der ikke rigtig kommer til sin ret her. Og et par fine blå øreringe.


Og og og disse to skønne hjerter i ler med tryk fra blonder. De er skønne.
Kuglerne er syet i filt på en måde, så de skaber en tredimensionel form - de er bare så flotte. Øreringene er monteret på en lille perleplade - genial idé! Og hjertene venter bare på at komme på en gren og pynte. Tusind tak for den flotte gave, Karen

Og tak til Karina for at arrangere pakkelegen endnu en gang:-) Jeg glæder mig til at se med de næste 12 dage. Det er en fantastisk måde at besøge nye eller allerede kendte blogs på.

tirsdag den 6. december 2011

Pakken er åbnet, så nu kan jeg løfte sløret...

Så har Katharina åbnet den pakkekalender-pakke, jeg sendte til hende før min ferie. Og heldigvis havde jeg ramt plet med både julekort og stjerner. Jeg håber nu alligevel, at kortene kommer ud i juleposten, hihi...

I farten fik jeg slet ikke taget billeder af gaverne, men det gør ikke noget, for det har Katharina klaret meget flottere end jeg kunne have gjort det - bare se her.

billedet lånt hos Katharina
Julestemningen er så småt ved at indfinde sig her hos mig efter en uge sydpå i solen. Ih nu glæder jeg mig til at modtage min pakkekalendergave og se om jeg er lige så heldig som sidste år, hvor Rikke overraskede mig med en skøn kosmetikpung, som jeg bruger til små krea-projekter. Ligenu rummer den lidt hækletøj, som jeg forsøger at blive fortrolig med.

Vil du se, hvem der ellers er med i pakkekalenderen og hvilke skønne pakker, der bliver åbnet hver dag, så kig med hos Karina, der har koordineret det hele. Tak til Karina for det skønne initiativ:-)

torsdag den 10. november 2011

Pakkepost på vej og en pakke modtaget


Så har jeg været på posthuset med noget til to pakker til henholdsvis Pia og Tina. Jeg nåede kun lige at snuppe et hurtigt billede af den ene af pakkerne i går morges. Håber de kommer frem i hel stand og indholdet falder i god jord:-)

Faktisk har jeg lidt dårlig samvittighed for jeg har slet ikke fået vist Tinas gave frem her på bloggen, men det kan jeg heldigvis lave om på. Bare se her, hvilke herligheder, Tina sendte til mig...


Et stykke lækkert stof, øreringe med fine perler en pakke med flotte grafiske mønstre samt en masse dejlige skum- og filtdimser, som kan bruges til mange sjove ting. Til sidst skal også lige nævnes de to fine træklemmer med hjertene og blomsterskiltet og pakken med perler.

Jeg glæder mig til at lege igen, nu hvor lejligheden så småt er ved at ligne sig selv igen.

Vil du være med i pakkelegen, så skriv en kommentar til dette indlæg, og send mig en mail på femthe@gmail.com med din postadresse, så sender jeg en pakke til dig. Der er plads til hele fire deltagere, da jeg pludselig kom til at deltage i to sideløbende, så kom frit.

Reglerne har jeg beskrevet her, hvis det er første gang, du støder på bloglegen. Når jeg nu læser reglerne igen, så har jeg da vist forbrudt mig mod regel 1 om at vise pakken frem på bloggen ved modtagelsen. Undskyld Tina:-(

onsdag den 9. november 2011

Deltager i den kreative pakkekalender

Karina står endnu engang bag den kreative pakkekalender og det er bare super fedt. Jeg synes det var så hyggeligt sidste år, så jeg er selvfølgelig med igen. Er du også med? Du kan nå at tilmelde dig helt frem til d. 12. november ved at sende en mail til hende - se mere på hendes blog...



Du kan se her, hvad jeg sendte sidste år til Mia og her og her, hvad jeg modtog sidste år fra Rikke. Ih hvor jeg glæder mig til jul! Jeg er dog ikke sikker på, at jeg har mod på en julekalender af samme dimensioner som sidste år, men mon ikke jeg finder på noget:-)

torsdag den 20. oktober 2011

Bloglegspakke er landet.

Jeg har været forbi lejligheden i dag, og der var post af den dejlige slags:-) Jeg har deltaget i en blogleg hos Pia, og i min postkasse lå en dejlig pakke og ventede på mig. Det kan jo kun fremkalde smil på en blæsende og regnvåd dag som denne. Jeg nærede mig dog fra at åbne den midt på gaden, og ventede til jeg var hjemme igen.

Her er pakkens indhold, som Pia også havde pakket i en plastikpose for at beskytte yderligere. Først var der en lille hilsen på det sødest kort fra Zoologisk have i Kbh. Der er altså noget med dyrebørn, der får ens hjerte til at smelte.


I pakken var der en masse fine ting. En notesbog med perlehjerte på fronten. Mon Pia har fået hjælp til det kreative fra sin lille pige... Fint er det i hvert tilfælde. Der var også en refleks fra Trygfonden - i rigtig bloglandstil er det en ugle:-) Så er jeg også lidt med på den bølge. Der er tre fine stykker bånd i blå farver - så fine, at jeg næsten ikke nænner at bruge dem. Jeg må udtænke et godt formål...

Der var også et nøgle garn og en hæklenål str. 3 i pakken - så er der ingen undskyldning for ikke at lære det... Pia har også sendt et hæklet armbånd med i en dejlig koral farve - måske er det første projekt jeg skal i gang med, når jeg er kørt sur i min prøveklud.

En anden ting, som jeg blev utrolig glad for, er den fine hjemmelavede stempel, som Pia har lavet til mig med mine initaler A-M. Nu skal jeg da til at sætte mit personlige præg på nogle af mine papirprojekter.

Den sidste ting i pakken er et fint lyserødt armbånd med led i forskellige størrelser og med masser af bling bling.

Sikke en dejlig gave - og mange ting. Tak for en dejlig overraskelse, Pia.

Vil du også være med i bloglegen, så er det nu, du skal være hurtig. De første to, der kommenterer på indlægget, at de gerne vil være med, får en pakke fra mig.

Når du får pakken, skal du poste et indlæg, hvor du viser pakken frem på bloggen samt fortsætte legen ved at invitere to nye deltagere. Du skal også sende en pakke retur til mig, ligesom jeg sender en til Pia. Så tre pakker i alt:-)

Håber der er nogen, der vil lege med...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...