lørdag den 18. oktober 2014

Ugens gaveinspiration #42

Efterårsferien er ved at lakke mod enden. Der har nu ikke været meget ferie til mig - jeg har været på arbejde og passet butikken mens mine kolleger har holdt fri. Sjovt nok har man altid travlt med at gribe alle mulige opgaver, som andre ville have kunnet klare i et snuptag. Men det tager meget længere tid for ferieafløseren aka mig, når jeg skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Meget lærerigt trods alt.

Jeg har i hvert tilfælde ikke kedet mig... Og nu er det weekend! Vi skal på besøg hos venner her til aften, og jeg har en lille hjemmefoldet ting med til værtinden. Den er pakket ind i let krøllet silkepapir og lukket med glimmertape fra Netto.

Jeg er typen, der altid liiige skal forbi spot-varerne i Netto og se, om de har et eller andet, jeg ikke kan undvære. Jeg har gennem tiden gjort mange gode fund der - specielt i de butikker, der forstår at mærke tingene ned efterhånden som sæsonerne skifter. Sidste år købte jeg fx stjernestrimler i året hotte farve - kobber - til 5 kr. pr. pakke i starten af januar.


Værtinden er en rigtig glitter-pige, så jeg synes det passer så godt. Og så fik jeg lejlighed til at prøve mit nye glimmer-tape af. Og det giver en ret flot effekt! Nogle gange skal der ikke så meget til.

Måske kan du stadig finde det i rodekassen i din Netto? Det er vist et par uger siden, det var i kataloget.


lørdag den 11. oktober 2014

Arbejde og travlhed

Ugen er strøget afsted i denne uge, og jeg synes næsten ikke, jeg har været hjemme. Torsdag og fredag har jeg været med min nye afdeling på seminar i Sydsverige. Det er ukendt terræn for mig. Til trods for, at jeg nu bor i København og har boet her i denne del af Danmark i næsten halvdelen af mit liv, så er Sverige stadig ganske uudforsket. Og hvilken skam.

En af aktiviteterne for vores seminar var besøg hos Sveriges største æbleplantage, Kivik Mosteri. Vejret var dejligt, og jeg havde mit kamera over skulderen. Det kom der skønne billeder ud af fra deres besøgsudstilling og besøgsplantage med 70 forskellige æblesorter.

Vi fik både lov at smage på den nye høst af økologiske Rubinola æbler og sæsonens æblemost. Uhm..


Alle sorter linet op i alfabetisk orden.


Æbleplantagen i solskin.










Æbletræer kan klippes i form - her flere æbletræer formet omkring en kugleform. Man kan åbenbart klippe frugttræer ganske som man vil.


Friskplukkede æbler. Rubinola og Santana æbler var blandt smagsprøverne og kunne købes i løssalg.


Santana er en god sort til allergikere. Uhm...


Fin udstilling.





Grundlæggerens hus i idylliske omgivelser.


Weekenden står på afslapning og en gåtur i det skønne vejr.


lørdag den 4. oktober 2014

Ugens gaveinspiration #40

En ny lille baby, der kommer til verden, giver altid anledning til en gave. Jeg har købt en lille body til prinsessen. Moren er ikke fan af lyserød, så jeg har lænet mig op af en sikker favorit hos moren - ORANGE. O'et er initialet for hendes kaldenavn.


Gaven er pyntet med masking tape. Man kan klippe eller skære figurer af masking tape, når man sætter baner af tape på madpapir, så banerne overlapper. Klip og pil klistermærket af madpapiret. Det går som en leg.


Her kan du se nogle af de remedier, jeg brugte. Jeg tegnede min figur direkte bagsiden af madpapiret i forhold og satte tapen på forsiden. Så kunne jeg frit klippe min figur ud.


Inden i gaven har jeg pakket den lille body ind i silkepapir afsluttet med en lille sticker med en stemplet løve. Stemplet har jeg selv skåret af et viskelæder.


Indlægget er en del af en ny serie på Femthe kaldet Ugens gaveinspiration, et ugentligt indlæg med inspiration til smukke at skabe gaver. 2014 bliver året for flotte gaver!

torsdag den 2. oktober 2014

Ugens gaveinspiration #31

Skål igen. Altså fra rækken af skåle fra min polterabend. Denne gang vender skålen på hovedet og giver en anden form på gaven.




How to
Læg en papcirkel med samme omkreds som skålen på toppen af skålen, så den dækker over fordybningen.
Pak den ind i papir, så lukningen er på papskiven (som vender nedad til slut).
Bind bånd omkring gaven. Afslut med en sløjfe.
Bind små knuder på enderne, så snoren ikke trævler op.

Materialer
Papiret er genbrug - jeg gemmer gerne det fine papir ligesom gamle damer ;-) Dette er så vidt jeg husker Magasins julepapir for 2-3 år siden. Jeg har klippet alle de grimme foldede hjørner af og brugt det glatte stykke i midten.
Snor - en kraftig sort bomuldsnor. Fundet i gemmerne.

Indlægget er en del af en serie på Femthe kaldet Ugens gaveinspiration, et ugentligt indlæg med inspiration til smukke at skabe gaver. 2014 bliver året for flotte gaver!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...