lørdag den 18. oktober 2014

Ugens gaveinspiration #42

Efterårsferien er ved at lakke mod enden. Der har nu ikke været meget ferie til mig - jeg har været på arbejde og passet butikken mens mine kolleger har holdt fri. Sjovt nok har man altid travlt med at gribe alle mulige opgaver, som andre ville have kunnet klare i et snuptag. Men det tager meget længere tid for ferieafløseren aka mig, når jeg skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Meget lærerigt trods alt.

Jeg har i hvert tilfælde ikke kedet mig... Og nu er det weekend! Vi skal på besøg hos venner her til aften, og jeg har en lille hjemmefoldet ting med til værtinden. Den er pakket ind i let krøllet silkepapir og lukket med glimmertape fra Netto.

Jeg er typen, der altid liiige skal forbi spot-varerne i Netto og se, om de har et eller andet, jeg ikke kan undvære. Jeg har gennem tiden gjort mange gode fund der - specielt i de butikker, der forstår at mærke tingene ned efterhånden som sæsonerne skifter. Sidste år købte jeg fx stjernestrimler i året hotte farve - kobber - til 5 kr. pr. pakke i starten af januar.


Værtinden er en rigtig glitter-pige, så jeg synes det passer så godt. Og så fik jeg lejlighed til at prøve mit nye glimmer-tape af. Og det giver en ret flot effekt! Nogle gange skal der ikke så meget til.

Måske kan du stadig finde det i rodekassen i din Netto? Det er vist et par uger siden, det var i kataloget.


1 kommentar:

  1. Åh, alt der glitre har jeg også lyst til at proppe i kurven!

    - Anne

    SvarSlet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...