Viser opslag med etiketten broderi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten broderi. Vis alle opslag

fredag den 11. april 2014

Broderi med rester


Jeg længtes efter et stille og roligt korsstingsbroderi, så derfor gik jeg i gang med "All you need is love". Helt basic mønster i én farve og lige ud ad landevejen. Det er ren afslapning og det går bare derudad.

Det var vist også tiltrængt efter, at jeg er kørt træt i min sommerfugl. Jeg har ikke opgivet, men den holder lige pause for en stund.

Mønsteret til All you need is love-hjertet var ikke helt som jeg ville have det. Så jeg har været i gange med at tegne et par nye bogstaver. Til det formål har jeg brugt en almindelig ternet blok, og jeg endte ud med et større landkort af sammentapede sider!

Nu har jeg fundet dette "milimeterpapir" på Stitchpoint, og det vil jeg bestemt bruge næste gang. Ja - jeg kan jo nok lige så godt erkende, at der kommer en næste gang...

fredag den 10. maj 2013

Det lækre broderigarn

som jeg har vundet! Jeg lovede billeder, så her kommer de. Jeg er bare så imponeret over Louises evner til at farve garnet. Det er super lækkert og jeg glæder mig til at finde det helt rigtige projekt at bruge det til.

Skøn indpakning - I love it! Og en lille hilsen - tak Louise:-)

Og her kommer det fine garn til syne.


Hele 16 farver at lege med!

lørdag den 20. april 2013

Bagsiden

Jeg har vist som så mange andre altid gang i flere projekter af forskellige sværhedsgrad. Så kan jeg altid vælge, hvad jeg vil lave alt efter temperament. I går aftes greb jeg fat i et projekt, der har ligger længe, for nu skal det snart være færdigt.  I virkeligheden ved jeg ikke helt, hvad det skal blive til, men det finder jeg vel ud af henad vejen. Men det er vel bagsiden ved at have gang i mange ting på en gang - nogle gange får de sig nogle lange pauser og ligger glemt i kurven.


Det er vist også lidt tid siden, at jeg har vist broderiet frem. Her får I lige bagsiden først - jeg synes altid det er sjovt at se de mønstre, der dannes på bagsiden, når jeg broderer.

Sidst jeg viste status på broderiet var her. Og nu ser det således ud:


Mit indlæg er inspireret af Aslis indlæg forleden, hvor hun fortalte om et af sine evighedsprojekter. Og det fik mig til at finde dette broderi her frem igen.

onsdag den 27. marts 2013

Broderi-generator

Jeg har genfundet farmor-fabrikken - en skøn blog, hvor Mette regerer. Jeg har læst med sporadisk og så har jeg glemt den igen, men nu er jeg tilbage. Nå men det jeg egentligt ville sige er, at Mette har fundet en super broderi-generator, hvor man kan trylle et billede om til et detaljeret broderimønster med DMC farvekoder og det hele.

Her har jeg leget med både Super Mario og Sonic.



Det ledte mig iøvrigt også til denne side, hvor der er links til mange forskellige gratis broderimønstre. Om ikke andet så jeg husker den til en anden gang. 


Så er der dømt fri leg:-)

tirsdag den 19. februar 2013

Status på Sommerfuglen #1

I husker nok det skønne broderi-kit, jeg købte til julemarkedet i Kødbyen i starten af december. Det er designet af Lisa Grue, og jeg blev vildt overrasket, da jeg i denne uge så en hel sides artikel om netop dette kit i Alt for Damernes Interiør-tillæg. Jeg er bare så trendy...

I hvert tilfælde er det blevet hipt at brodere. Jubii.

Nå men down to business - her status. Jeg har broderet hele teksten og en halv vinge.




I want to live forever... Det er et budskab, jeg bestemt gerne vil have hængende. Det minder mig om at nyde livet, for ingen lever for evigt.

tirsdag den 12. februar 2013

I'm going Turbo...

hihi - jeg har lige været i biografen og se Vilde Rolf (på engelsk), og den var virkelig sjov. Også selvom jeg ikke har spillet alle de arkadespil, som filmen henviser til. Handlingen er rigtig fin og der er et par overraskende tvist undervejs. Jeg har fundet et billede fra filmen og måske kan du genkende et par af figurerne?


Nu er jeg hjemme igen - og er super motiveret for at kaste mig over Luigi. Og det i turbo-fart:-)

Ja ja - hvis du har set filmen kan du kende referencen;-)

fredag den 8. februar 2013

Lækkerier fra Håndarbejdsmessen i Rødovre

Jeg fik listet mig afsted på messe i et par timer lørdag. Weekenden var ellers booket godt op i forvejen, men en veninde overtalte mig til at kigge forbi. Og sikke et slaraffenland af gode ting og sager. Der var mange garnforretninger repræsenteret - og det er jo ikke lige min boldgade, men sjovt at kigge på alligevel. Jeg fik købt lidt mere garn til mit hækleprojekt, så det var jo fint. Garnet er fra Tante Grøn i Odense, hvor jeg også hilste på Wenche, der gav en hånd med. Jeg er sikker på, at alle kom hjem med gode råd og spændende ideer til nye projekter.


Her var udvalget - der var desværre ikke mere af de lilla farver...

Derudover købte jeg rester af broderigarn - en af standene var udsalg af rester fra et nu lukket værksted. Ejeren stod selv i standen og kunne fortælle spændende historier. Jeg fik en god vifte af forskellige farver af Blomstergarn fra Håndarbejdes Fremme. Super lækkert at arbejde med.



Det blev også til en rest grå læder, som jeg bare måtte have med hjem - jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg skal bruge det til. Og bånd i forskellige farver kan man altid bruge - grå, grøn og rød.


I en perle-/smykkefremstillingsstand fandt jeg til min store glæde en rulle super tynd nylonsnor, som jeg drømte om at eje, da jeg lavede julepynt til sidste års julemarked. Nu er den i hus til dette års produktion af julepynt. Det vil være genialt at hænge pynten op med og give det lidt kant.


Og sidst men ikke mindst hang jeg længe i messens nærmest eneste papir-stand Kærup Hobby, hvor ejeren sad på standen og demonstrerede produkter og fremtryllede de fineste kort. Jeg glemte desværre helt at tage billeder af det. Jeg købte lidt dekorationsark med hjem.



Alt i alt - dejlig messe, som jeg sikkert også vil besøge næste år. Jeg vil foretrække ikke at være der i rushhour (lige omkring frokost), men vente til lidt senere på dagen - og så måske sætte en hel dag af til at snuse rundt og samle inspiration. For hold da op, hvor var der mange spændende ting i standene, når man først kom indenfor. Og om ikke andet er det en spændende mulighed for at stifte bekendskab med nye genre og måske finde en ny hobby.

Stemningsbilleder

onsdag den 6. februar 2013

Mønster på Luigi

Så er jeg klar til at brodere den anden halvdel af Super Mario Brothers.

Lad mig præsentere: LUIGI!!



Som I kan se, har jeg været i gang med en slags hjemmelavet mønsterpapir. Faktisk er det rester fra dengang  jeg tegnede stjerner og måner til dette pudeprojekt. Papiret er ternet papir, hvor jeg har tegnet linjerne op og derefter kopieret det ned til meget små tern. Til pudeprojektet målte hver blok 25 x 25 tern, så jeg har klippe-klistret og sat blokke sammen til et større sammenhængende mønster. Jaja - intet går til spilde her.

Selve mønsteret er tegnet på baggrund af Mario-mønsteret ved hjælp af tuscher. Derfor skal farverne på mønsteret lige tages med et gran salt - jeg havde altså kun de farver at arbejde med (jeg løb blandt andet tør for forskellige brune nuancer på skoene). Til forskel fra det oprindelige mønster, hvor der er 20 forskellige nuancer, har jeg forsøgt at holde mig til de farver broderigarn, jeg har til min rådighed. Burde måske også gøre det med Mario, så det ikke er en gættekonkurrence hver gang...

Hvis der sidder nogen derude og gerne vil brodere Luigi, så scanner jeg gerne mønsteret til dig (med forslag til farvekoder på det broderigarn, jeg bruger). Send en mail til mig på femthe@gmail.com, så sender jeg mønsteret til dig. Og skulle du have lyst til en større omgang Super Mario, så faldt jeg over dette mønster på Etsy med alle fjender, mønster m.v. - så er der potentiale for et helt billede:-)

Jeg vil selvfølgelig gerne se hvordan du har brugt mønsteret, så send gerne et billede af den færdig Luigi.

lørdag den 2. februar 2013

Mario savner selskab

... så Luigi er på tegnebrættet. Nu må vi se, om det lykkes at brodere en grøn version med L på huen og måske lidt længere ben.


På billedet kan du se mønsteret til Mario og det færdige broderi. Og til venstre er jeg i gang med at tegne mønsteret til Luigi. Når det nu ikke findes i forvejen, så må jeg jo selv i gang med at tegne. Jeg har tidligere skrevet om mønsteret her, Mario #1 her og Mario #2 her.

Stay tuned - mon ikke, jeg snart giver mig i kast med broderiet.

I dag skal jeg på håndarbejdsmessen i Rødovre.. Glæder mig til at suge inspirationen til mig.

onsdag den 16. januar 2013

Spændende broderiprojekt

Dette flotte broderi-projekt købte jeg på julemarkedet, som jeg omtalte i starten af december. Det er gået op for mig, at jeg slet ikke fik vist det hele. Jeg købte et lille keramikjuletræ, som jeg desværre har pakket ned med julepyntet, så det må jeg vente med at vise frem til kassen kommer frem igen sidst på året.

Her er en ting, som jeg har ligget mens jeg puslede med julekrea-ting: et super cool broderi af Lisa Grue. DU kan købe dit helt eget eller et af hendes super cool print her.

Jeg tog billederne i går aftes inden jeg gik i gang - og nu kan jeg næsten ikke lægge det fra mig.






Status er nu "I want to l"... Sommerfuglen er endnu urørt.

søndag den 30. september 2012

Mere broderi

Der er noget afstressende ved at brodere - dette er bare for sjov. Jeg aner ikke hvad det skal blive til, men måske bliver jeg klogere undervejs... 


Jeg har defineret farveskalaen og så håber jeg at der er broderitråd nok... 


Inspirationen til det cool grafiske mønster fik jeg fra Tina til et blogtræf, hvor hun gik i gang med et betræk til en fodskammel - mon den nogensinde er blevet færdig, Tina?

fredag den 28. september 2012

Mario #2

Denne Mario har været længe undervejs. Han blev faktisk påbegyndt umiddelbart efter Mario #1 var færdig. Og hvorfor gjorde jeg det? Ja kæresten blev slemt skuffet over, at den ikke var til ham! Og så bliver man jo lidt blød om hjertet. Det er jo noget af en kærlighedserklæring til mit krea-gen.

Ham her er til kæresten. Nu skal han bare lige monteres.


Og når jeg kigger på Mario #1, kan jeg jo se, at de er unikke - mønsteret har mange flere farver end jeg har, så særligt ansigtet er lidt forskelligt.

onsdag den 6. juni 2012

Kreahygge med veninderne

I forlængelse af bryllupsforberedelserne sidste år, har vi fortsat vores hyggelige dage med andre kreasysler. Til jul bagte vi småkager, og lige nu er den ene gravid, så nu går der babyforberedelser i den.

Rangler i to størrelser - de er simpelthen så fine. Håber den lille bebs bliver glad for dem.
Suttesnore in-the-making. Det er ikke mig, der har været i gang. Husene er hendes eget design! Så cool!
De er begge dygtige til at sy, brodere, hækle og strikke, så det var en oplagt mulighed for mig til at få lidt input til mit hækleprojekt. Og det var vist godt, at jeg lige fik stukket en finger i jorden på et forholdsvist tidligt tidspunkt for jeg var vist på vej til at lave et meget stift tæppe!

Så nu er jeg udstyret med en større hæklenål og et forslag til, hvordan jeg skal sikre mig, at det ikke bølger så meget i den yderste kant som på de første lapper. Jeg skal prøve at fjerne et par masker fra opskriften. Jeg kan se, at jeg endnu har lang vej igen før jeg kommer til at hækle ligeså fast som de to, men sådan er det med enhver begyndelse. Nu er det bare at komme ud over stepperne - eller hmm - det går ikke så hurtigt, så måske lunte ud over stepperne.

Jeg glæder mig over, at der er lidt tid til vinter, så jeg kan nå langt inden da. Der skal 52 lapper til tæppet, og så kommer hele monteringsarbejdet. Det bliver spændende, hvornår jeg bliver færdig. Lige nu gør det ikke noget - nu er processen også bare fin og jeg lærer en hel masse. Resultatet er knap så vigtigt. Eller det vil sige, at jeg vil hellere have et flot resultat end bare at blive hurtigt færdig.

Lige nu er der ikke så mange lapper at tage billeder af, for de tre jeg havde lavet skulle jeg pille op igen, så I må vente med et statusbillede af det.

tirsdag den 28. februar 2012

200!

Hold da op! Så ser jeg lige pludselig, at jeg runder 200 indlæg - hvor er det vildt. Det må vist snart fejres. Jeg er i gang med at producere ting til Craft it forward, som jeg meldte mig til hos Alice for snart længe siden... Så det må vist også blive fejringen af den milepæl.

Indtil videre har jeg tre gaver klar, så nu må jeg klemme ballerne sammen og blive færdig. Hæng på de næste par dage, hvis du vil være med...

Her er et lille sneak peak på en af gaverne.


Broderet efter dette mønster.

fredag den 3. februar 2012

Inspiration til fremtidige broderi-projekter...

Internettet er et fantastisk sted at søge inspiration. Måske skal jeg brodere Mario og co. næste gang...

billedet venligst lånt hos crossmenot.blogspot.com
Sara Jessica, der har bloggen, har vildt mange fine små broderier - tag et smut forbi.

Jeg også søgt lidt rundt efter nogle søde børne rammer eller borter til et projekt, jeg har i støbeskeen. Se hvad jeg fandt... Et site med forslag til gratis programmet til at generere korsstingsmønstre ud fra digitale billeder.

Alt og meget mere kan findes på http://www.allcrafts.net/needle.htm#cross.

God fornøjelse. Og så er det bare i gang med broderinålen:-)

søndag den 25. december 2011

Glædelig jul på Femthe

Inspireret af skønne Asli vil jeg også sende en julehilsen til alle jer, der følger bloggen. Jeg har nydt at kunne dele mine kreationer med ligesindede og ikke mindst mødet med mange af jeres gennem året. Det betyder utrolig meget for mig at vide, at der er andre kreanørder rundt om i det danske land og dermed andre, der sætter pris på de hjemmelavede gaver.

December 2011 har været særlig en spændende måned med utrolig meget aktivitet på bloggen og mange nye læsere. Et stort velkommen til jer:-) Jeg har måske nok også en særlig kærlighed for julen og dens mange sysler og det vil jeg forsøge at få til at smitte lidt af på hele året i 2012!

Her kan I se årets eneste hjemmelavede julegave til min søster. Den er ikke helt færdig - nåede det simpelthen ikke. Faktisk blev det sidste bogstav broderet juleaftensdag om formiddagen næsten på accord. Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet og nu kan hun selv få lov at bestemme bagbeklædningen på puden, så den bliver helt perfekt. Søster var uden tvivl meget begejstret for den og teksten måtte synges højt for resten af selskabet. Måske kan du læse, hvad der står selom billedet er en lille smule beskåret?


Ellers kan du få lidt hjælp: "Fly me to the moon - let me stay among the stars".

Glædelig jul til jer alle sammen!

tirsdag den 27. september 2011

Opskriften på til den lille røde...

Synes lige jeg ville efterligne Annes kryptiske overskrifter... Ikke at den røde pude har noget med Maos lille røde at gøre eller noget. Nå, men som jeg fortalte sidst, har jeg været i gang med at tegne mit eget broderimønster til en julegave.



Jeg har brugt Excel til at tegne mønsteret på baggrund af det eksisterende mønster fra den grønne pude og så selv suppleret med et par selvtegnede bogstaver som F, Y og H. Samtidig ville jeg også gerne sætte mit eget præg på "pausefelterne", så det blev til en stjerne og en måne.


Måden de er blevet til på, er ved at tage et stykke ternet papir og tegne felterne op og dernæst kopiere papiret ned på en kopimaskine. Det gav et par ark at øve på, og her er de endelige mønstre.

Hvert felt er i øvrigt 25 x 25, hvis nogen skulle være inspireret til at tegne løs... Som du måske kan skimte på det øverste billede, har jeg tegnet et par forskellige versioner af månen. Jeg valgte i sidste ende den symetriske version, da alfabetet i mønsteret er meget stringent.


søndag den 25. september 2011

Snøft og prosit

Ih altså - så er jeg ramt af efterårets første forkølelse. Det betyder en dag på sofaen allieret med lommetørklæder, tæppe og varm te og ikke mindst fjernsynet tændt. Jeg forsøger lidt ind imellem at brodere lidt....

tirsdag den 20. september 2011

Nyt broderi - i røde farver

Jeg håber I kan holde på en hemmelighed - jeg er startet på årets julegaver. Min søster var ret vild med min pude, men hun er mere til røde farver og så synes hun, at teksten var lidt spøjs. Så jeg har købt lækker Blomstergarn i røde nuancer og har designet en ny tekst, som jeg tror er lige i øjet til hende.


Nu skal jeg bare fatte broderinålen og komme i sving, så jeg når det inden jul:-)

Jeg har tegnet et par nye bogstaver, der manglede i den oprindelige tekst, så de er i samme stil som min pude. Og så har jeg tegnet et stjerne og en måne til fyldtegn - Ih hvor jeg glæder mig til at se det vokse frem på stoffet. Jeg skal nok lige få taget et par billeder af mine nytegnede bogstaver en af de nærmeste dage.

Vil du også brodere, kan jeg kun anbefale at bruge lidt tid på at ri rundt i kanten på stoffet, så det ikke når at trævle op inden du kommer i gang. Og ikke mindst at finde et stykke pap og klippe et par huller i, som jeg har gjort her.

Efterhånden som man kommer igang med de forskellige farver, klipper du bundtet op i overkuelige stykker og samler i et bundt og binder på pappet. Så er der styr på det og det ender ikke i én stor sammenfiltret klump. Måske er det logik, men nu er tippet i hver tilfælde givet videre:-)

tirsdag den 13. september 2011

Ny telefon...

Igår kom min nye telefon i en fin æske. Nu leger jeg, så jeg rigtig kan komme med på beatet. Nu kommer det spændende punkt om jeg kan finde ud af at sætte et billed på dette indlæg...

Og nej - det lykkedes ikke lige at få billedet på via telefonen, så det kom via computeren...

Published with Blogger-droid v1.7.4
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...