I dag har bloggen fødselsdag - hele 3 år! Og endnu vigtigere, så har Den lille havfrue en særlig mærkedag i dag, hvor hun runder hele 100 år på stenen ved indsejlingen til Københavns Havn.
Tillykke til et af de danske nationalsymboler, som i dag i TV News blev sammenlignet med Eiffeltårnet og Frihedgudinden. Jeg ved ikke om jeg personligt vil strække mig så langt, men hun er som regel altid en hjørnesten i den guidede tur, når jeg får gæster i København, fordi havnepromenaden fra Nyhavn og ud til hende er en skøn gåtur.
En hjørnesten her på bloggen er jul. Jeg elsker julen og har de sidste to år kørt julekalender her på bloggen. Det er netop juleindlæggene, der er topscorere på listen over mest læste indlæg.
Begge stjerner er flettet i gavebånd og en variation over den klassiske flettede stjerne, hvor jeg har valgt at flette 6 stjerner sammen til en kugle/terning. Den fungerer super flot på juletræet!
En af de nyere kandidater på top 10 (nr. 8) og som langsomt kravler op på listen er et indlæg om en æresport i tyl, som jeg planlagde og udførte på under to døgn. Det er altså en af de lettere af slagsen. Måske er det bryllupssæson netop nu for bare den seneste måned har der været 239 hits på indlægget. Der er nu stadig lang vej op til førstepladsen.
Derudover er der også ret stor søgning på de drinkskort (nr. 3), jeg gennem tiderne har lavet til vores fester. Særligt det første kort må have en ret god placering på Google, for det popper jævnligt op.
Selvom mit fortrukne krea-materiale er papir, indeholder top 10 kun to indlæg med papir. Det er henholdsvis en foldet æske (nr. 6) og foldede kuverter (nr. 10).
Det er lidt sjovt at gøre status efter tre år, som bloggen har levet. Hvilken udvikling og sikke mange skønne kreaprojekter, jeg har været igennem. I kolde tal består bloggen af 177 faste læsere, 324 indlæg og 690 kommentarer.
Tusind tak fordi netop DU læser med. Jeg håber, du hænger på fremover, for jeg er bestemt ikke færdig med at blogge og finde på nye kreative projekter.