mandag den 12. august 2013

Diamanter til en pusleuro

Langt er jeg kommet videre med diamatnerne til en uro inspireret af Frk. Hansens neon-diamanter. Jeg har tidligere kastet mig ud i at folde dem i ensfarvet papir, og før sommerferien faldt jeg over disse sprayflasker i Tiger - perfekte til formålet.


Uroen har været længe undervejs, fordi sommervejret har lokket med andre gøremål, men jeg er sikker på, at min søsters veninde bliver glad for den - eller måske hendes lille søn, Otto som vel bliver den primære bruger.



I søndags tog jeg i et kæmpe skrift i retning af færdiggørelse af den, da jeg i selskab med kreaklubben dasede i en have hele dagen. Det var den oplagte lejlighed til at spraye papir og karton i lange baner. Alene klargøring af papiret kan være et længerevarende projekt i en lille lejlighed, hvor kravene til den generelle oprydningsstandard er høje, eftersom vi aldrig ved, hvornår potentielle købere banker på døren (booker en tid) og ønsker at se lejligheden.


Super fed udsigt nedefra, hvis du spørger mig. Nogenlunde lige så fin som fra siden. Win win - både noget for barnet og forældrene.

Tilbage til papiret. Og folderierne. Jeg har fulgt vejledningen, som Frk. Hansen henviser til på Design and Form. Jeg har efter de første par stykker gjort mig nogle erfaringer, som jeg gerne vil give videre, for jeg synes, resultatet bliver markant flottere, hvis man hjæper sig selv en smule.


1. Skær/klip papiret hhv. 8x27 cm og 10x27 cm afhængigt af, om du vil have en rund eller oval diamant - jeg skærer altså 1½ cm kortere end i den oprindelige vejledning - jeg kan ikke se, hvordan jeg skal samle den pænt ved et ulige antal fold. (Vil lige nævne, at jeg er super glad for den her fætter, som klarer det i et snuptag). Spray på papiret efter du har klippet det.

2. Tegn små hjælpemarkeringer på bagsiden af papiret til at folde efter med 1,5 cm afstand. Du kan bruge dine hjælpemarkeringer til at sikre, at du får en perfekt harmonika - diamanten bliver meget lettere at lukke til slut, hvis du gør forarbejdet præcist. Start med at folde et bjergfold (papiret set med front op) - du vil også slutte med et bjergfold.

3. Brug en negl eller et falseben til at gøre foldene skarpe. Det bliver flottere. Og det er en stor hjælp, når du skal folde diagonalerne i de to midterste baner.

4. Når du skal samle top og bund ved at folde små æselører, kan du med fordel folde enderne væk fra yderfolden, så de ikke driller, når du skal lukke den sammen til sidst. I enderne er det desuden vigtigt, at de folder 45 grader - det er ikke nær så vigtigt for de midterste fold.

Håber mine tips giver mening - ellers spørg, så må jeg prøve at tage nogle procesbilleder, næste gang jeg folder.

8 kommentarer:

  1. De er simpelthen så fine de diamanter. Har også overvejet om jeg skulle kaste mig ud i projektet. Sjovt, jeg har også lige været i Tiger og købt de små sprayflasker. Det skriger vidst til at jeg skal forsøge mig med origami projektet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal bare kaste dig ud i det :-) Husk at dække af rundt om - i første hug fik jeg maling både på køkkenbordet og komfuret (til stor forundring for kæresten, der ikke synes at grøn maling ser så indbydende ud).

      Jeg har vist slet ikke skrevet i indlægget, at uroen består af en ring med fem kugler på og en kugle i midten. To kugler i grøn, blå og orange - en oval og en rund af hver farve. Jeg var så ivrig efter at tage billederne, at jeg samlede den midlertidigt, så den endelige version har ikke helt så mange strittende snore som man kan ane på billederne... God fornøjelse - jeg glæder mig til at se, hvad du får ud af spraypapiret:-)

      Slet
  2. hvor er den bare helt utrolig flot! heldig baby og forældre

    SvarSlet
  3. Av de er altså super flotte! smukt arbejde:-)

    SvarSlet
  4. Navra hvor er de bare flotte!!

    SvarSlet
  5. wow, har først set din fine uro nu. Hvor er den bare blevet skøn og tusind tak for lidt skøn link karma ;-)
    Hav en dejlig dag

    SvarSlet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...