torsdag den 22. august 2013

Et nyt teamwork

I lørdags havde jeg en skøn eftermiddag i selskab med Frk. Smed. Tiden gik alt for hurtigt, og selvom vi fik foldet et par diamanter med orange spray, som jeg tidligere har vist frem her på bloggen, så nåede vi slet ikke alle de ting, som vi løbende fandt på. Blandt andet færdiggørelse af sommerfugleprojektet.


Her åbnede muligheden sig for et nyt makkerskab, hvor jeg folder sommerfuglene, og Sine monterer dem i en mobile. De færdige mobiler kommer med Frk. Smed og mange andre bloggere på marked i Boxland næste weekend. Der vil også være et par mobiler med foldede diamanter.

Ih hvor er det fantastisk med samarbejder mellem mennesker med forskellige spidskompetencer. Jeg elsker at fordybe mig i foldeprojekter, men det er ikke altid de bliver færdige. Det er godt med en "afslutter" på holdet, som sørger for at tingene bliver ekspedieret videre i systemet og ikke bare ender i min skuffe. Det er bare ikke altid afslutningerne, jeg synes er sjovest - jeg er ofte videre til næste projekt.


 
Og den opmærksomme læser kan måske huske at sommerfuglene har været på bloggen før - for lang tid siden. Nu ser det ud til, at de rent faktisk kommer op og flyve.

5 kommentarer:

  1. Sikke et smukt resultat af jeres samarbejde :) Er jeg mon så heldig at du kigger forbi markedet i Boxland? Jeg passer "...in a box" den weekend - og det kunne være så hyggeligt at sige hej :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber, jeg når det selvom weekenden er tæt pakket - om ikke andet kommer jeg forbi til blogland i Boxland:-)

      Slet
    2. Kan se jeg fik det skrevet lidt kringlet... Men det er weekenden med Blogland i Boxland at jeg har vagten i "...in a box" :) Vil glæde mig til at se dig der!

      Slet
  2. sikke nogle fine sommerfugle :)
    KH Micha

    SvarSlet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...