Viser opslag med etiketten fastelavn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fastelavn. Vis alle opslag

torsdag den 30. januar 2014

Princess Leia

Nu har jeg vist Star Wars gaveindpakning frem i sidste uge, og omtalt at jeg var klædt ud som Princess Leia.

Det sker en sjælden gang i mellem, at jeg bliver inviteret til udklædningsfest. Og hvem skulle tro, at det i år lykkes at få TO invitationer til temafester afholdt på samme dag. Øv - valget er ikke så svært, da den ene er hos en meget nær veninde til min filmglade kæreste, som er nogenlunde lige så filmglad.

Gæt en gang temaet... (drumroll)

Surprise: Kom som en filmkarakter!

Og min kæreste og jeg har valgt at koordinere udklædningen med karakterer fra Star Wars film-universet. Han skal klædes ud som Darth Vader og jeg som Princess Leia. Altså som hun så ud i den første film i den hvide kjole.

Her kommer så afsløringen af selve kostumet, for det skal I da ikke snydes for. Måske er der nogen, der skal være Princess Leia til fastelavn...


Kæresten har taget et par billeder - og dette, synes jeg, er ret sjovt, fordi han overraskede mig på badeværelset i færd med at lægge makeup. Kostumet er syet i en forholdsvis tynd polyesterkvalitet, som falder flot, når man bevæger sig. Og det viser billedet ret flot.

De opstillede billeder ligner hurtigt et forbryderfoto, men jeg gør en undtagelse og viser dem alligevel - til trods for, at jeg normalt ikke viser særlig mange billeder af mig her på bloggen. Hvis jeg vil vise kostumet frem, så kommer jeg ikke helt uden om et billede af mig selv. Her er kostumet i sin helhed.



Der er skrevet vanvittigt meget om det på nettet, så det er ikke svært at finde instruktioner til at sy kostumet. Her kommer et par link til de sider, som jeg fandt mest nyttige i processen.

En god (men meget nørdet) gennemgang af kostumet med billeder fra filmen
Vejledning til at se kostume, bælte og sætte håret
Mønster til kjolen og udførlig gennemgang til at sy den

Og undervejs på den helt stor rundtur, fandt jeg ud af, at der er flere kjoler i spil i samme film. Og flere bælter. Det har jeg valgt at vende til min fordel og konstruere kostumet af materialer, jeg allerede har liggende.

Kjolen er i høj grad syet efter denne vejledning. Jeg har valgt ikke at sætte for i kjolen og i stedet har jeg taget hvide leggings og en hvid, langærmet bluse på. Og hvide strømper.
Håret kan man selvfølgelig gøre på mange måder. Mit er sat op ved hjælp af hår donut - så på den måde kunne jeg nøjes med at kreere frisuren med mit eget hår.


lørdag den 25. januar 2014

Star Wars inspiration

Tidligere på ugen viste jeg min tema-gaveindpakning frem, og den kommer selvfølgelig ikke ud af den blå luft. Undervejs fandt jeg masser af inspiration på nettet, som jeg da lige vil dele med jer. Synes der er mange skønne idéer, som kan bruges i mange sammenhænge.

Skønne papirklip med Star Wars illustrationer - R2D2 og en stormtrooper.

Kilde: Make it Gold - skabeloner til 25 forskellige skabeloner kan downloades hos Anthony Herrera Design

Ikoniske citater fra filmene... Begge fra den første film.

Kilde: Rebecca Wisor

Stilfuld indpakning med glitterende base, der kan give associationer til en stjernehimmel.

Kilde: The Contemplative Creative

En sød børneversion. Tænker, at den kunne være fin som invitation til en temabørnefødselsdag.
Star Wars Gift Bag - Princess Leia, Star Wars, custom gift bag, keep calm logo, Star Wars party favor
Kilde: Etsy

søndag den 3. februar 2013

Fastelavn er mit navn...

... boller vil jeg have. Så nu har jeg været i køknet og bage fastelavnsboller. De er kraftigt inspireret af PynteMynthes store bagedag og Mettes fastelavnsboller, som jeg har læst om de sidste par uger, og siden har jeg sådan haft lyst til selv at bage. Jeg kastede mig over denne opskrift fra Odense Marcipan, hvor fyldet er kransekagemasse - synes bare det lød så lækkert. Og nu bød lejligheden sig til at bage dem. Kæresten vil gerne have kage med til sine kolleger (og jeg var overhovedet ikke svær at overtale). Vi får afsat over halvdelen af bollerne, så vi ikke ender med at forspise os i dem.

Jeg hyggede mig rigtig med at bage dem, og synes også resultatet er ret flot. Nu venter den endelige dom fra testpanelet - kæresten, mormor og onkel.


Der var lidt rester til overs i kransekageposen, og det blev til små kransekagetoppe - som selvfølgelig fik lidt af glasur på toppen.


God fastelavn - også selvom det først er på søndag det rigtigt gælder. Men på en eller anden måde smager fastelavnsboller bare bedre før fastelavn.

Uh - har lige set en spændende opskrift på fastelavnsboller med nøddeknas i midten. Det kan være, jeg skal bage dem næste gang.

lørdag den 5. marts 2011

Fastelavn er mit navn....

Mit arbejde arrangerer tøndeslagning og en halv fridag til bedste udklædning på mandag. En halv fridag kan vi vist alle bruge, så jeg måtte hurtigt komme på noget kreativt...


Efter et lynvisit hos Stof 2000 blev løsningen en hue i form af en af grisene fra det populære spil Angry Birds. Jeg købte en fugl til min kæreste tilbage i november og nu mangler jeg bare en slangebøsse med slynge til fuglen, og så er jeg bevæbnet til fastelavn :)

Fremgangsmåde til huen
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...