Nu er dagen kommet - og det er alt sammen meget spændende. For et par dage siden modtog jeg en fin pakke med posten, og har siden gået og kredset omkring den som et lille barn kredser om juletræet juleaften. Gaven er lavet af Rikke med bloggen Prikkerikke. Jeg er så spændt på, hvad der er i pakken...
Og nu er det store øjeblik kommet! Pakken har jeg allerede vist på bloggen for et par dage siden, og nu er det nu. Inden i pakken gemmer der sig den fineste lille kosmetikpung. Helt perfekt til min taske til og fra arbejde - sådan en har jeg længe gået og manglet.
Det er jo heldigt, at Rikke lige har valgt det til min pakkekalender, eftersom jeg ikke selv er den store sy-haj. Og for slet ikke at nævne farvetemaet: lilla - det er min all time yndlingsfarve! Jeg synes ikke det skinner så meget i gennem på bloggen, men det gør det måske alligevel... Det er i hvert tilfælde godt spottet af Rikke. Tusind tak for den flotte pung - jeg kan se, at der er lagt tid og kærlighed i udførelsen af den. Den er allerede pakket og klar til i morgen.
I samme åndedrag skal der også lyde en kæmpe tak til Karina for at koordinere denne kæmpe gaveudveksling - man kan vel kalde det en kæmpe change-away. Det er fantastisk at være med til - jeg er forholdsvis ny her i blogland og det er en super fin måde at få mulighed for at besøge nye blogs. Jeg glæder mig til at følge med på Unikarinas side resten af december og søge inspiration til nye projekter blandt alle de fine gaver, der er sendt rundt i landet.
Ihh - jeg bliver så glad af al den positive, kreative energi, der hersker!
Det glæder mig at høre, at den faldt i god jord:) Det er en first-timer forstået på den måde, at det er første gang jeg syr noget med lynlås:) Og jeg er netop gået i gang med en mere til mig selv!
SvarSletLilla er også et hit her hos mig!
Kh
Hey igen!
SvarSletFor efterhånden lang tid siden (vi taler MÅNEDER!) var jeg forbi jeres blog 1. gang ... jeg må have glemt at tilmelde mig som fast læser eller noget, for I var i hvert fald blevet væk fra blogroll und alles. Så hurra for Unikarinas pakkeleg, som er skyld i, at jeg fandt tilbage ... for der er da kommet noget mere gang i bloggen siden sidst jeg var her.
Jeg tilføjer jer straks til min blogroll, og glæder mig til at følge ordentligt med! :-)
Ha' en lækker dag!
Kh. Jane
-> Rikke: Den er perfekt. Jeg er vildt imponeret, hvis det er første gang, du syr lynlås i - det ser meget prof ud i mine øjne:-) Måske har du lagt mærke til farven på den baggrund jeg ofte har på mine billeder - det er farven på vores sofa! Og ja - væggene er også lilla...
SvarSlet-> Jane: Hyggeligt, at du fandt vejen forbi vores blog igen. Lige nu har jeg vist taget føringen på bloggen mens min partner er optaget af eksamenslæsning mm.