lørdag den 26. oktober 2013

Origami bold ala Tusindfryd


Jeg har set disse skønne origami-kugler hos Tusindfryd i starten af måneden, og jeg tænkte straks, at jeg selv skulle forsøge mig med at folde dem. Og som sagt så gjort - med lidt forsinkelse godt nok. Den er sat sammen af moduler, og jeg mistede på et tidspunkt overblikket over antallet, men tror nok, at der er 34 eller 36 led.


Ledene er ret simple at folde, og jeg fandt denne video på Youtube med en god vejledning til at folde ledene. Til gengæld har jeg ikke fundet nogen god video med vejledning til at samle kuglen - på denne kan man se, hvordan de sættes sammen og man danner den første spids (ca. 5 minutter inde i filmen).

Derfra arbejdede jeg egentligt bare ud fra en præmis om, at der skal være fem spidser i hver krans (som man kan se på ovenstående billede). En spids består af tre led - eller den ene ende af tre led, for hvert led indgår i to spidser og binder dermed hele kuglen sammen.

Jeg har foldet led i 5 farver, som matcher lidt - lys lilla, mørk lilla, grå, lysegul og guld. Det kan anbefales at være nøjagtig, når man skærer papiret i kvadrater (7,5 x 7,5) og ikke mindst, når man folder. Så bliver samlingerne super flotte og skarpe.

Største udfordring er som altid at sætte det sidste led i. Til trøst kan jeg sige, at den er meget stabil, så det falder ikke fra hinanden undervejs.

God fornøjelse.

Ps. Den minder mig rigtig meget om denne stjerne, som jeg foldede sidste år i december. Den var ikke helt så stabil at sætte sammen.

4 kommentarer:

  1. Hold da op. Sikke et imponerende stykke arbejde. Den er virkelig flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den har en super flot afslutning. Jeg overvejer om jeg kan folde den i gavepapir, men vil helst ikke, at papiret knækker og får hvide kanter. Tror jeg må folde en tester...

      Slet
  2. Hvor er den fin søs!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Jeg skal også have foldet et par stykker mere, når jeg får tid.

      Slet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...