mandag den 21. november 2011

Weekendens skønne køb...

Efter en skøn weekend er det vist tid til at gøre indkøbene op. Der var så mange lækre ting, og også nogle som jeg nu fortryder, at jeg ikke købt. Men her er hvad jeg fik med hjem og bestemt ikke nogen fortrydelse på den konto.


Jeg købte en burka til min telefon af Asli - den kom i brug med det samme. Og så kan jeg slet ikke stå for Janes charmerende streg, så med hjem kom også et par nisse-gavemærker og en broche.

Hvis jeg havde børn ville jeg nok også have forelsket mig i Lauras fantastiske hæklede pølser, Cocio og hotdogs.


Og hos Ditte blev det til to par retro øreringe i forskellig farver. Jeg glæder mig allerede til at bruge dem til at pifte et sort outfit op. Den fine skål er købt hos Charlotte med Mors Kludefabrik, men jeg tror måske hun havde en veninde med, som var ophavsmanden til skålen. Ih hvor irriterende ikke at have styr på fakta... Giv endelig lyd fra dig, så jeg kan opdatere med korrekt link.


Jeg har også købt et sæt fantastiske øreringe, som bestemt skal på i juledagene. Og til julefrokosterne skal der stjerner i håret. Det hele er købt hos Marija, der så vidt jeg ved ikke har en blog, men kan findes på Amio.

Og sidst men ikke mindst købte jeg nogle glasophæng fra ByLundskov.dk. De er bare så fine. Nu må vi se, hvor de skal hænge.


I morgen vil jeg fortælle om en meget spændende person, jeg mødte på markedet... Hun kunne noget med at flette!

1 kommentar:

  1. Jamen hov! Jeg HAR jo besøgt din blog før! Kunne bare ikke lige huske navnet, men nu hvor jeg kigger mig omkring kan jeg se at jeg jo har læst nogle af dine tidligere indlæg ;-)
    Hilste på dig på julemarkedet!

    Hilsen fra Laura / Frk Rodehoved (der stadig ikke har noget internet udover mobilen, og desværre endnu ikke har lært at poste indlæg med billeder fra den)

    SvarSlet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...