søndag den 14. november 2010

Den klassiske flettede julestjerne

Denne vejledning tager udgangspunkt i et tidligere indlæg, hvor jeg beskriver, hvordan man fletter basen til en stjerne. Denne base danner også udgangspunkt for de fleste andre ting, jeg har flettet. Denne vejledning forklarer, hvordan den klassiske julestjerne flettes. De grundlæggende teknikker herfra genbruges i de øvrige stjerner, så det kan anbefales at øve sig og flette en masse fine stjerner... Har jeg nævnt, at jeg elsker flettede julestjerner?

Udgangspunktet er basen. Som nævnt kan den flettes både højre- og venstredrejet, hvilket særligt har betydning, når man skal flette flere stjerner sammen. Her er det kun relevant, da du måske har flettet din base spejlvendt af min og derfor skal spejlvende denne vejledning for at få en stjerne ud af det.







Her har jeg flettet en spejlvendt base.
Først skal du flette de otte takker i kanten hele vejen rundt. Jeg folder altid to trekanter som her. Sørg for at folde den første trekant, så strimlen er parallel med de vandrette strimler, og når den anden trekant foldes skal den gerne ligge parallelt med den lodrette strimmel som vist på billedet.

Jeg har god erfaring med, at lægge de to fold, så der er ca. 1 mm mellemrum. Det giver en fin markeret spids.




Fold nu, så de to trekanter tilsammen overlapper hinanden.











Nu skal strimlen trækkes igennem den øverste løkke.












Når du har trukket strimlen igennem, skulle stjernen gerne se sådan ud. Drej stjernen 90 grader og fold den næste tak på samme måde.











Tre drejninger senere og 4 takker rigere, skulle stjernen gerne være ved at tage form.












Vend stjernen om og gentag processen på den anden side. Her er det endelige reaultat, så stjernen nu har to takker på hver side - 8 i alt.










Nu skal alle strimler foldes tilbage, som det er vist her.

Alle fire strimler foldes tilbage som vist her.
Nu foldes hver strimmel op som en trekant, der vil danne den faste side af den opadstående spids.
Fold alle fire med det samme og sørg for at lægge foldet helt ned til det fold, du lavede ved tilbagefoldningen af alle strimlerne. Så får du de flotteste takker. Ved at folde trekanterne kommer takkerne til at stå helt skarpt.
Tag strimlen og træk den rundt så forsiden (samme side som er opad vi den trekant, du lige har foldet) vender op, når du fører den gennem løkken. Træk forsigtigt igennem, så der dannes en spids.
Træk forsigtigt igennem, så der dannes en spids.
Træk de øvrige tre strimler gennem på samme måde - nu er stjernen færdig på den ene side.
Hvis du vender stjernen skulle den gerne se således ud. 
Fold igen alle fire strimler tilbage, som du gjorde på den anden side og som vist nedenfor.
Gentag processen med at folde trekanter på alle fire strimler før du igen trækker dem gennem løkkerne en for en og danner fire opretstående takker.
Så er der kun tilbage at klippe strimlerne af. Gør det forsigtigt ved at trække lidt ekstra ud i strimlen og klip så tæt til som du kan komme til uden at klippe i stjernen. Når du har klippet af og ikke længere trækker i strimlen, vil enden trække sig selv ind og derved blive skjult.
Så er stjernen færdig. Her har jeg lagt to færdige stjerner op... Hvis du vil bruge stjernen til anderledes dekoration af en pakke, så kan du nøjes med at flette en halv stjerne.












Når du føler sdig sikker i den traditionelle julestjerne, kan du kaste dig over en af variationerne herunder: Tredimensionel julestjerne (luftig version)
Tredimensionel julestjerne (kompakt version)

Flade stjerner til pynt på pakker m.v.
Stjerner som pynt på pakker (3D-version)

Flettet hjerte (lille)



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...