søndag den 27. juli 2014

Ugens gaveinspiration #30

Hvis denne uges gaveindpakning skal have to nøgleord, så kunne det dels være "eksperiment" og "til sidste lap". I denne uge har jeg nemlig kastet mig ud i endnu et pin fra mit efterhånden store board på Pinterest. Det er sjovt at prøve af, og jeg tror også, at jeg har luret metoden. Finishen skal der pudses lidt mere på inden næste gave.

Til sidste lap, fordi jeg brugte den sidste del af rullen op, og manglede liiiige lidt til detaljerne. Til mit held lå der en papirspose i samme farve på mit skrivebord - og haps. Det er der ingen, der ser, når musikken spiller.





Inspirationskilden er denne. Desværre er linket dødt, og jeg har derfor selv fiflet for at gøre det efter. Se nedenfor, hvordan jeg har gjort.
simple but wonderful
Reflektioner om forbedringer... Næste gang vil jeg bruge denne gaveindpakning, så blomsten er på en flad side. Det fungerer bedre. Og de tre blomster må meget gerne være tættere. Hvis gaven er stor, kan der måske være to blomster - en stor og en lille.
Og så er det altid en fordel at have tilstrækkeligt med papir.

How-to

Pak gaven ind i blåt papir (eller den farve, du gerne vil have som bund og titte frem.
Tegn din skabelon til blomsterbladet og klip den ud.


Tegn nu din skabelon til blomsterudskæringen, og skær bladene fri med en skalpel. Nedenfor kan du se min. Husk, at bladet stadig skal sidde fast ind mod midten.


Den endelige blomst har tre blade ovenpå hinanden, så du skal klippe to sæt ekstra blade, så monteres på indersiden af papiret. Her er omridset af mine blade, så her kan du se, at jeg kan klippet et rundt centrum, som de tre blade alle hænger på.



Klip et stykke brunt papir i samme størrelse som det blå, så det når hele vejen rundt om gaven. Læg det rundt om gaven, så du har samlingen samme sted som ved det inderste lag papir. På den måde kan du sikre, at du kan ramme samme placering af papiret anden gang. Marker hvor blomsten skal sidde ved hjælp af din skabelon. Tag papiret af igen, og tegn blomsterbladene ordentligt op og skær dem ud.

Vend gavepapiret med bagsiden op og sæt de to sæt løse blade på ved hjælp af tape. Jeg har tapet dem på en af gangen - for at være sikker på, at de bliver, hvor de skal.


Pak gaven ind i andet lag papir. Afslut med et bånd.


Indlægget er en del af en serie på Femthe kaldet Ugens gaveinspiration, et ugentligt indlæg med inspiration til smukke at skabe gaver. 2014 bliver året for flotte gaver!

1 kommentar:

  1. Det ser rigtig godt ud Anne-Mette, det bryder med det flade gavepapir.

    SvarSlet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...