Igår var jeg til en venindes fødselsdag og selvfølgelig skulle der en gave til. Fødselsdagen var en hyggelig pigemiddag med lækkert oste-/pølsebord og masser af andre lækkerier i løbet af aftenen.
Som så mange andre gange søgte jeg inspiration på Pinterest til min gaveindpakning. Her kan du se udgangspunktet for min inspiration. Jeg gik dog lidt mere til den i mit farvevalg, hvor jeg fandt en smal orange snor (fra denne lille butik i Barcelona) og kombinerede den med papir fra Søstrene Greene i sart peach.
Som så mange andre gange søgte jeg inspiration på Pinterest til min gaveindpakning. Her kan du se udgangspunktet for min inspiration. Jeg gik dog lidt mere til den i mit farvevalg, hvor jeg fandt en smal orange snor (fra denne lille butik i Barcelona) og kombinerede den med papir fra Søstrene Greene i sart peach.
Udtrykket på min gave er et helt andet end det oprindelige, men jeg har bibeholdt den tynde snor og flagene med til- og fra-hilsner. På inspirationsbilledet ser det ud til at flagene hænger løst på snoren. Jeg gik mere drastisk til værks og satte dobbeltklæbende tape på papiret, der hvor det er foldet om snoren og en centimeter ud.
Jeg valgte at skære en strimmel på tværs af et A4-ark i 1,5 cm bredde og folde den på midten omkring snoren, hvorefter jeg skar splitenderne. Og så kom stemplerne frem fra skuffen.
Det er sjovt, som mit resultat er meget anderledes end min inspirationskilde.
How-to
Pak gaven ind i papir - her har jeg valgt en lille rulle dekorationspapir fra Søstrene Greene.
Klip til- og fraflagene og fold dem på midten. Stempl til- og frateksten på flaget.
Skriv navne på med en tusch. Jeg valgte en orange, som spiller lidt op til snoren.
Bind snoren på pakken og monter flagene til sidst.
Det ser vildt flot ud! Jeg er også vild med tynde bånd til store pakker. Og det er noget ret nyt. Tidligere ville jeg ubetinget mene brede bånd til store pakker.
SvarSletOg til-og-fra-kortene er superlækre. Det kommer jeg til at lave til jul!
Tak Asli. Jeg glæder mig til at se din julevariant på bloggen. Du har et godt øje for at kombinere materialer på en anden måde end mig :-) Jeg synes ofte det er sjovt at lege med kontrasterne, så jeg bruger både smalle og brede bånd. Tidligere havde jeg en klar præference for SG-bånd, som jeg efterhånden har i alle regnbuens farver. Nu leger jeg også gerne med alt muligt andet på gaverne.
SletSuper flotte til&fra mærker dem vil jeg lige huske på når der skal pakkes gaver ind næste gang.
SvarSlet