søndag den 28. august 2011

Bryllup - bordpynten!

Sådan så de færdige borde ud - dette er et blåt bord. Bordene varierede i farverne blå, lilla og lyserød med blomster i mange nuancer. Pynten fylder ikke så meget på bordene, da der skulle være plads til at servere forretten som tapas og selvfølgelig også til et hav af vinflasker. Vinene var bag-in-box, som man selv fyldte op i flaskerne Flaskerne er derfor vaskede vinflasker uden etiketter.

Tilbage til bordpynten! Her er et close up af et blåt bord.


Pynten består af
  • silkepapirblomster i mange nuancer af blå/lilla (ca. 15 stk pr. bord),
  • tre sylteglas med bloklys - det ene med en sløjfe på i varierende farver alt efter bordets farver
  • et lille glas med låg med slik i - her et lille sylteglas. Slikket var forskelligt på alle elleve borde og alle holdt i blå/lilla/lyserøde farver. Bruden havde selv hjembragt M&Ms i blå, pink og lyserød fra en tur til New York.
  • to likørglas til henholdvis salt og peber - det var en lille personlig kommentar til, at bruden samler på likørglas og de derfor også skulle repræsenteres i borddækningen.
  • to-tre små vaser med små buketter af varierende blomster. Vi havde et hyr med at finde blomster, så vi endte med at købe i 3 forskellige blomsterbutikker og besøge to haver før vi var tilfredse.
  • på enkelte af bordene lå der desuden en lille glasplatte måske har det engang været kuvert-smør-bakker. Vi havde købt dem på et tidligt tidspunkt i planlægningen, og nu var de så bare til pynt.
Som I vil kunne se af de næste billeder, havde vi lavet rigtig mange blomster. Min makker havde lavet blomster siden jul og til slut havde vi omkring 400 blomster at pynte op med. Vi dekorerede derfor hele huset med dem...

  • På spejle i forgangen - og på toiletterne
  • I vindueskarme - med eller uden lys
  • Og som små tableauer i vinduerne i forgangen med store glas med skumfiduser. Endnu en reference til brudeparret og deres forkærlighed for slik.
  • Og på vinduerne i de store glasdøre
Jeg har dog ikke alle billederne, da jeg blev hoffotograf med brudeparrets kamera og derfor glemte at tage med mit eget. Nu må jeg vente til de kommer hjem fra bryllupsrejse med at se de endelige billeder. Her er dog et lille udsnit.


Det store billede er alle blomsterne på et bord inden vi startede oppyntningen! Det var helt overvældende mange blomster.

Sikke en dejlig oppyntning - det tog en hel dag, men en dejlig hyggelig dag. Og selve dagen var perfekt - solen skinnede og brudeparret strålede. Lige som det skulle være.

Se tidligere indlæg om bryllup her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...