fredag den 26. august 2011

Et bærbart projekt...

Mit foretrukne materiale er papir og det er jo typisk ikke så bærbart, så henover sommeren har jeg haft gang i et andet mere bærbart projekt. Et broderi!


Og hvis jeg selv skal sige det - et ret fedt et af slagsen. Det skal blive til en pude, som du måske kan ane på billedet af den færdige pude på pakningen. Teksten er ret fin: "Drømte mig en drøm i nat om silke og ærlig pæl". Nu tænker du måske ærlig pæl - hvad betyder det??? Teksten er en verslinje fra et gamlet middelalderdigt og det betyder smukt tøj i følge dansk sprognævn.


Der er 7 x7 felter dvs. 49 og jeg har nu broderet 29½, så jeg nærmer mig en afslutning. Det er jo til at forholde sig til...

Broderiet er iøvrigt købt hos Sommerfuglen, som jeg vil fortælle om en af de nærmeste dage. Det er en dejlig dejlig butik med mange fine ting, som jeg kunne købe mig fattig i, hvis jeg ellers kunne strikke og hækle:-) Jeg prøvede lige at finde netop dette broderi på sitet, men uden held. De har mange andre fede puder som ex den her eller den her.

Jeg fortæller mere om butikken en anden dag...

2 kommentarer:

  1. Tak - jeg glæder mig også til den bliver færdig. Jeg skal ud og finde stof til bagsiden - nu må vi se om det bliver en af de grønne nuancer eller en råhvid - det afhænger lidt af udvalget i stofforretningen.

    SvarSlet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...