tirsdag den 14. december 2010

Julegaveindpakningskonkurrence og en lille give away til de søde hjælpere


I år har jeg deltaget i en konkurrence, som jeg måske tror jeg kan vinde - det plejer jeg ellers aldrig rigtig at tro på, men denne gang tror jeg på det! Jeg elsker at pakke julegaver ind - på meget kreative måder. Og jeg kan bruge rigtig lang tid på det, mens jeg hygger mig med det. Her er mit bud på en fantasifuld indpakning lidt ud over det sædvanlige:


En pakke i juletræsforklædning - desværre er mit kamera ikke helt godt nok til at tage billeder af den, men jeg håber du kan få en idé om det alligevel. Jeg har pakket gaven ind i både silkepapir og gavepapir. Først foldede jeg silkepapiret på midten og lagde det ind i gavepapiret, så enderne af silkepapiret stak ud. Dem kunne jeg så klippe i form af et juletræ og folde til hver sin side. (Denne detalje kommer måske ikke så godt frem på billederne).

Jeg har pyntet gaven med guirlande (gavebånd på kryds og tværs), en flettet stjerne som topstjerne (flette halvt efter vejledningen her. Juletræet er også dekoreret med julepynt i form af små flade stjerner flettet i halveret gavebånd efter vejledningen her.

Jeg synes selv min pakke udkonkurrerer de øvrige oploadede billeder af gaver, så derfor tillader jeg mig at trække på alle jer søde blogpiger til at hjælpe mig i mål. Vinderen af konkurrencen er den gave, der får flest stemmer på facebook (flest 'like'), og det håber jeg I vil hjælpe mig med. Jeg synes selv mit bidrag er originalt, julet og lidt ud over det sædvanlige i forhold til, at denne gave ikke vil være en, du kan komme hjem med fra en butik.

Give away
Og til sidst kommer en lille bøn om jeres hjælp til at stemme på min gave på Lyngby Storcenters side på facebook her. Det er så her give away'en kommer ind i billedet. For at være med i lodtrækningen om en lille krea-gave, skal man
  1. stemme på min gave på Lyngby Storcenters profil på facebook - du skal trykke 'like' til Lyngby Storcenter for at kunne trykke 'like' til min gave og dermed være med i min give away.
  2. lægge en kommentar til dette indlæg på bloggen - hvis du ikke har en blog, så gerne med kontaktinfo.
  3. Hvis du kan få din kæreste/mand, kollega eller venner til at stemme på min gave også, så får du et ekstra lod i puljen pr. stemme:-) Bare skriv det i din kommentar (eller en ny).
Konkurrencen på Lyngby Storcenters julegaveindpakningskonkurrence slutter d. 17. december kl. 12, og min lille lyn-give-away slutter derfor også d. 17. december kl. 12. Jeg udtrækker vinderen af min give-away for de søde hjælpere om aftenen. Så skal jeggøre mit bedste for at få afsendt gaven, så den kan være fremme til jul!

Håber I vil lege med - og hjælpe mig til at vinde...

6 kommentarer:

  1. Jaaaaaah, du skal da vinde, og jeg vil gerne gøre mit til at hjælpe. Sikken en fin pakke! Og manden min, min søster og min mor stemmer naturligvis også, så jeg vil gerne bede om 5 lodder i din lille jule-vinde-hjælpe-give-away!! :-D
    Ha' en fantastisk dag, og held og lykke!
    Kh. Jane

    SvarSlet
  2. Så er der stemt ... synes det ser rimeligt godt ud med de stemmer du har fået indtil videre - fortsat held og lykke!! :-D

    SvarSlet
  3. Hmmm, sidder lige og nærlæser og undres; får jeg 1 lod pr. ven der stemmer eller kun 1 lod ved flere stemmer?? ellers skal jeg jo kun have 3 ... Hehe ... du retter selv til!! :-D

    SvarSlet
  4. Hej Jane,
    Tak for hjælpen! Du får selvfølgelig et lod pr stemme! Lige nu har du ret gode odds for at vinde:-)
    Mvh Anne-Mette

    SvarSlet
  5. Tillykke med gevinsten - ked af at jeg ikke havde familiemedlemmer nok med facebookprofil (som jeg kender koden til) til at du kunne vinde 1. præmien - en skam, for din pakke var sgu da langt federe end de 2 andre der vandt!! :)
    Ha' en skøn aften!
    Kh. Jane (som går lidt ud fra at hun har vundet din give away?!)

    SvarSlet
  6. Jaah! Jeg vandt en tredjepræmie! Jeg synes også stadig min pakke var langt federe end de andre - ihvert tilfælde mere opfindsom, men det var desværre ikke et kriterium:-(

    Og ikke mindst tillykke til Jane - tak for hjælpen! Uden dig tror jeg ikke jeg ville have sikret mig en komfortabel tredjeplads. Du er selvfølgelig vinderen af min lille give away (med meget gode odds!)- jeg sender dig gevinsten forhåbentligt allerede i morgen, så du kan have det inden jul.

    SvarSlet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...