onsdag den 27. november 2013

Den kreative julepyntsudveksling




Sine og jeg har fået fået en idé om, at vi i år ville lave en lille julepyntsudveksling. Tanken er, at sprede julehygge i rundt omkring i blogland, ved at sende et stykke hjemmelavet julepynt til 1-3 andre bloggere uden at det behøver at være et stort arbejde - som en slags julehilsen til andre i blogland.
 
Vi kom ved et tilfælde til at snakke om, hvad julen er for os, og hvordan julepynten plejer at se ud hos os. Derfor har vi lavet denne udfordring med 4 forskellige kategorier indenfor julepynt, så der er noget for enhver smag:
 
· Genbrug:
· Retro
· Nordisk
· Humor

Her er en lille uddybning af de forskellige kategorier;
 
Genbrug: udgangspunktet i denne type julepynt er genbrugsmaterialer, det kan f.eks være paprør, kapsler mv. det er tilladt også at bruge andre materialer end genbrug, bare at der tages udgangspunkt i genbrugsmaterialerne i bedste ”Shanes Verden” stil
 
Retro: Her kan du få lov til at bruge dit retro tapet/ stof eller lignende, eller hvad du nu forbinder med retrotendensen, som har været meget fremme i år. Eller det kan være noget hæklet julepynt som bedstemor lavede det, gerne i en nyere opdateret version.
 
Nordisk: Det nordiske tager udgangspunkt i den lyse og minimalistiske stil. Materialerne kunne f.eks være birketræ og beton. Lav det du forbinder med den nordiske stil.
 
Humor: det er her det anderledes julepynt for lov til at træde i karakter, så frem med de skæve vinkler og den gode humor når julepynten skal kreeres.
 
Tilmeldingsfristen for at være med i udfordringen er den 1. december kl 14.
Så kommer der en mail ud omkring, hvem du skal sende dit julepynt til samme aften. (det kan ske, at mailen først kommer d. 2. )
 
Alt afhængig af hvor stor en succes denne julepyntsudfordring kommer til at blive, så sender man som udgangspunkt sit hjemmelavede julepynt til 1-3 personer. Det til fremgå af den mail du modtager, hvor mange du skal sende til.
 
Tanken er at du viser dit og det julepynt, du modtager, på din blog eller på din instagram profil.

Hvis du synes, at det lyder spændende, og du har lyst til at være med i udfordringen, så tøv endelig ikke med at sende en mail til mig eller Sine med følgende informationer:
  • Hvilken gruppe vil du helst være med i (1. og 2. prioiritet)
  • dit navn og postadresse
  • din blogadresse og evt.navnet på instagramprofil.
Min mail er: femthe@gmail.com
Hvis du er med i vores lille udfordring og meget gerne vil dele dine billeder på du meget gerne lave #JulepyntsUdveksling på instagram.

Sine har lavet nogle ikoner til instagram, som evt kan bruges til at sprede budskabet.




Vi håber at du har lyst til at være med i vores lille leg.

Sine har også lavet nogle bannere i forskellige farver til legen. De må meget gerne bruges, hvis du har lidt bedre kundskaber indenfor illustrationer end os, må du meget gerne lave en til Julepyntsudvekslingen - tag gerne fat i Sine.
 
 
 

15 kommentarer:

  1. Det lyder som en god ide, jeg er frisk (sender mail, bare rolig)

    SvarSlet
  2. Jeg er med!
    Jeg sender dig lige en mail med oplysninger :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jubi! Sikke en julefest, der bliver i blogland :-)

      Slet
  3. Det er alletiders ide. Jeg har sendt en mail :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastisk. Jeg glæder mig allerede til at se alle de skønne juleindlæg, der kommer ud af det - og modtage dejlig julepost fra et par skønne bloggere. Du hører fra Sine og jeg på søndag :-)

      Slet
  4. I sidste øjeblik....så vil jeg også gerne være med...sender lige en mail:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Laila - du er med på listen. Svenden springer fra panden som vi arbejder os gennem listerne. Der er en mail på vej ud i aften.

      Slet
  5. Aii en skam jeg ikke så det noget før :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare i orden....tiden løb fra mig.

      Slet
    2. Ja øv - vi ville da gerne have alle med. Mon ikke der bliver en chance igen for en god blogleg :-)

      Slet
    3. Så kom jeg sørme med alligevel.....fedt :)

      Slet
  6. mon jeg nåede at komme med :)?

    fie - www.haekleriet.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fie, Du er med :-) Vi sidder lige og arbejder på grupperne. Der skulle komme en mail lige om snart. Mvh Anne-Mette

      Slet
  7. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...