mandag den 9. april 2012

Tirsdag: blå

I dag skyder jeg en uge i gang med et dagligt indlæg i hvert sit farvetema (beklager min forsinkede start). Idéen kommer fra Frk. Stubba, og jeg vil benytte lejligheden til at vise nogle af de dejlige billeder, jeg har taget i løbet af påsken med et smuglånt spejlreflekskamera.

Jeg drømmer om et godt kamera efter at have leget med et og set det store potentiale, der er i det...

Min farvekavalkade i løbet af ugen, kommer til at handle om lidt andre ting end krea, for det er ikke det, der fylder mest i min hverdag lige nu. Mere om det i de kommende dage.

Dagens blå billede er:


Blåt tøj, jeg har til salg på Trendsales. Jeg har tabt mig meget gennem det seneste år, og nu har jeg med min søsters hjælp ryddet ud i klædeskabet, så der kun er det tøj tilbage, som jeg passer og ikke mindst klæder mig. Det er overraskende så meget, der kan gemme sig i et klædeskab - jeg har afleveret 1½ sæk tøj til Røde Kors! Og så har jeg sat enkelte ting til salg, som jeg synes var lidt for fine til bare at aflevere. Måske er der noget, der kunne friste...?

Min Trendsales-operation har også været årsagen til, at der har været stille her på bloggen i Påsken - først oprydning i klædeskabet og dernæst at få lagt det hele på Trendsales. Det tager længere tid end man tror. Faktisk har jeg slet ikke fået tid til at brodere og hækle som jeg ellers havde planlagt. Men på den anden side, så har jeg fået ladet batterierne op med nyt overblik over mit tøj og indkøb af nyt, men mere om det en anden dag.

Håber du vil følge med i min lille blogudfordring til mig selv. Vi skrives ved i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...