onsdag den 5. december 2012

5. dec - DIY gaveæske origamistyle

Elegant gaveindpakning med skarpe kanter og form som en æske. Jeg synes den er rigtig fin, og jeg er sikker på, at der kommer en enkelt eller to under juletræet i år. Jeg har allerede sendt en afsted i søsters julekalender. Den kan du se nederst i indlægget.

Den jeg har foldet her i min DIY, har jeg foldet i 15 x 15 cm origamipapir. Den færdige æske er 2,6 cm høj og 5,3 cm i sidelængde. Den vil være genial til smykker eller lignende.

Så kan du måske selv regne ud, hvor stort et stykke papir, du skal bruge til din gave.


Her kan du se, hvordan du folder æsken.


Tag papiret og læg det med bagsiden opad. Jeg har valgt at æsken skal være blå, og den røde side bliver derved bagsiden.


Marker midten af papiret i hver ende. Du skal ikke folde hele vejen over.


Det skal gerne se sådan ud. Gør det på den anden led også.


Brug markeringerne til at folde hjørnerne ind til midten.


Du skal gerne få dette resultat.


Næste fold kræver præcision - du skal have spidsen til at ramme foldet overfor, og samtidig sørge for at det bliver parallelt med det første fold ved at kontrollere at de to linjer i siden flugter. De to orange cirkler markerer de to punkter.


Gentag dette fold hele vejen rundt, og papiret vil nu se således ud.


Vend papiret om.


Fold et lille stykke ind til du rammer krydset mellem de fold, du lige har lavet. Gentag hele vejen rundt.


Når du vender papiret tilbage igen, vil du have markeringen af æskens bund, og de små fold du lige har lavet, markerer hjørnerne.


I hvert hjørne skal du nu lave endnu et lille fold. Du skal kun folde hen til den orange cirkel til højre. Samtidig skal papiret flugte som vist med den orange cirkel til venstre.


Når du har gjort det, vil papiret se således ud, og nu er der bare tilbage at lukke æsken.


Tag fat i et af hjørnerne og fold luk flappen sammen således.


Nu kan du sætte æsken op på bunden, og rejse siden og folde flappen ind over, hvorefter du går videre til næste flap (til ventres) samtidig med, at du holder den første på plads.


Så er tre flapper foldet.


Den sidste flap skubber man forsigtigt ind på plads.


Færdig arbejdet!


Og her sammen med en større i gavepapir. Man kan med fordel forstærke flapperne lidt, hvis man arbejder med tyndt gavepapir. I særdeleshed i flapperne.


Jeg har fundet æsken på denne hjemmeside.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...