lørdag den 30. april 2011

Sløjfe til håret

Her kommer endnu en kreation fra vores kreadag - et lille hårspænde i lilla læder. Jeg havde svært ved at bestemme mig for om det skulle være en ruskindssløjfe eller ej for begge sider af læderet er bare så lækkert.

Jeg klippede et kvadradiske stykke som du måske kan se på billedet både med for- og bagside opad. Det foldede jeg sammen et par gange for at se, hvor mange folder ville se flottest ud. Dernæst har jeg tapet det sammen med et lillebitte stykke dobbeltklæbende tape i hver fold (nu må vi se om det holder - jeg krydser fingre). Dernæst viklede jeg lidt sytråd omkring for at holde ekstra på det.

Så var det tid til de mere hårdføre metoder - superlim - som jeg brugte til at lime spændet fast med. Som afslutning har jeg sat et stykke læder rundt om sløjfens samling, der går hele vejen ned om spændet også. Bare for at holde lidt ekstra sammen på det. Igen har jeg brugt dobbeltklæbende tape.

Nu må vi se, hvor længe det holder... Det har indtil videre klaret en tur på Lousiana med bravour.

onsdag den 27. april 2011

Smil - du er på!

Jeg er stødt på et par versioner af 'smil', som simpelthen er for god en idé til at gå i glemmebogen. Helt præcist handler det om, at anonyme personer hænger en seddel op på arbejdspladsen, i supermarkedet eller på gaden, hvor man deler smil ud...

Det handler om at give andre et smil med på vejen. De versioner jeg har set, har alle været håndtegnede og af netop den grund utrolig charmerende. Til os der ikke er så kreative i fri hånd, har jeg dog lavet en version som er lige til at printe og hænge op. Den skal testes ved først kommende lejlighed ved kaffemaskinen på mit arbejde! :)

lørdag den 23. april 2011

Den glade påskehare

Bloggen skal da også have lidt påskestemning af den kreative slags, og jeg har derfor foldet en lille påskehare efter et mønster fundet på denne origamiside. Det er fantastisk så mange fine foldevejledninger, man kan finde online - der er indtil flere steder, hvor de er samlet en overskuelig måde.


Et andet overskueligt site er Origami ressource centeret, hvor der også der mange fine påske-origami. Der åbner sig en helt ny verden af papir for mig...

God påske!

tirsdag den 19. april 2011

Ih hvor det kribler...

Nu har der efterhånden været stille på bloggen alt for længe. Det skal snart være slut for Langfredag står i kreativitetens tegn, der skal vi (de to hoveder bag bloggen) mødes og nørde hele dagen! De sidste mange uger er gået med arbejde, studier, frivilligt arbejde (med dertilhørende planlægning af generalforsamling) - alle aktiviteter har været sat på stand by for at få enderne til at mødes.

Og det er også gået ud over bloggen, men det er vi vist ikke de første, der oplever. Nu kribler det helt i fingrene for at komme i gang igen.



God påske til alle! Og på genlæs på fredag:-)

onsdag den 6. april 2011

Masking tape til alle!

Hey - jeg har lige fundet ud af, at Frøken NØ har fået masking tape i sin butik - og dermed også i webshoppen...

Jeg er allerede ved at planlægge et besøg hos Lea, der har butikken - om ikke andet så for at se det top-stylede kasseapparat!


Jeg er glad for at se, at jeg ikke er ene om min masking tape-passion:-) Måske er der andre i blogland, der har lyst til at prøve kræfter med det japanske vidundertape.

fredag den 1. april 2011

Aprilsnar!

Der har været rigtig mange gode aprilsnar rundt omkring i de danske og udenlandske medier i dag. Sydney Lee's sande identitet blev afsløret i Go' Morgen Danmark, Ekstrabladet bragte en historie om, at Caroline Wozniacki var blevet polsk statsborger og kino.dk bragte nyheden om, at den nye Harry Potter film er udskudt i et halvt år. Nogle mere eller mindre opfindsomme, men sjovt at en ældgammel skik fra 1600-tallet har overlevet og at alle medier med respekt for sig selv, bør bringe en sjov historie den ene dag, hvert år i april. Jeg hoppede med på galejen i år, og hældte lidt frugtfarve i mælken inden fællesmødet på mit arbejde. Det virkede perfekt og den første der hældte mælk i kaffen måtte hælde to gange for at fange, at mælken var grøn. Han hældte derefter mælk i et glas for at være helt sikker og folk grinte, og smagte på mælken - der selvfølgelig smagte helt normalt. Da de alligevel mente der måtte være noget galt, måtte jeg gå til bekendelse og tilstå, at det bare var frugtfarve. Heldigvis kom folk ind lidt efter lidt, hvilket gjorde, at joken faktisk virkede hele tre gange, før alle havde fanget, at det var 1. april :)

Hvad har været den bedste aprilsnar i år - og lavede du selv lidt skæg?

Se flere eksempler på aprilsnar her.

fredag den 18. marts 2011

Gavelegspakker klar til afsendelse...

Ugens kreative udfoldelser har indtil videre begrænset sig til et par proppede breve til de to kære gavelegsdeltagere Maja og Margit samt Mette, der i første omgang sendte legen til mig. Hey tre gange M!


Nu er de sendt afsted og forhåbentligt er de allerede nået frem. Jeg håber Margit, Maja og ikke mindst Mette åbner brevene med et smil på læben - så er missionen vellykket:-)

Jeg glæder mig i hver tilfælde til at se, hvad der kommer ud af brevenes indhold... De indeholder nemlig også lidt til fri udfoldelse hos modtagerne.

tirsdag den 15. marts 2011

Tøsede lyserøde kort

Jeg har lavet et par hurtige kort til barselsgaver og både store og små piger, der elsker lyserød:-)



Papiret har jeg købt for længe siden i Netto - de har nogle gange pakker med håndlavet papir, der bare skal foldes på midten for at danne et kort. Så har jeg bare leget lidt med forskellig papir og en lille smule 3D-liner.

lørdag den 12. marts 2011

Mere masking tape

Nu er det slut med at lede efter den rigtige tidsskriftskassette, for jeg har igen været i gang med den japanske masking tape. Jeg synes selv resultatet er blevet ret godt. Og det bedste er næsten, at tapen kan pilles af igen uden at sætte mærker, så teksten kan ændres.

Der er ingen grænser for, hvad man kan bruge det her tape til... Hvis du ikke har set, hvad jeg tidligere har brugt det til, kan du se med her eller her.

Som du måske kan se på billedet, leger jeg videre med PhotoScape - jeg bliver mere og mere begejsret...

torsdag den 10. marts 2011

Stjernestøv

 - eller rester fra stjerneklip er nok en mere rammende beskrivelse. Da jeg havde klippet stjerner for alle pengene igår, havde jeg alle mulige farvestrålende rester. De skulle da ikke gå til spilde, så nu planlægger jeg en uglecollage. Mangler bare lige at udtænke øjne og næb mv.


Her har jeg lagt uglekroppen op på mit gulv... Nu må vi se, hvornår den bliver færdig, og hvor den skal hænge.

onsdag den 9. marts 2011

Hvis nogen skulle have overset...

... den fantastiske mulighed for at vinde en goodie bag med lækre ting fra Småfolk m.fl. hos Karen Klarbæk, så kan du nå det endnu. Helt indtil på søndag, hvor de heldige (10) vindere trækkes.

Billede lånt hos Karen.

Ps. Husk også at deltage i min egen give away her.

tirsdag den 8. marts 2011

Stjerner i alle farver

Endnu en gang leger jeg med gratis postkort, og denne gang klipper jeg stjerner til pynt på gaver, og som ophæng. Jeg ved ikke helt, hvor de skal hænge, men med de glade farver, varsler de forår og det kan jeg lide.


Nogle er et enkelt postkort med en forholdsvis neutral bagside, der er til at skrive på. Andre har jeg limet sammen to og to omkring et stykke bånd. Lige til at hænge op! Nogle har sjove tekster og andre bare flotte mønstre og billeder.

Skabelonen er tegnet i fri hånd - brug ideen selv, hvis du har lyst:-) Nu har jeg lavet et par stykker til kort kassen, så jeg har et kort ved hånden til en snæver vending. Det er altid meget rart.

Nu kan det være du sidder og tænker, at billedcollagen ser lidt anderledes ud end den plejer. Du har ganske ret. Jeg har hidtil brugt onlinefotobehandlingsprogrammet Picnik, men nu har jeg på Karen Klarbæks anbefaling downloadet billedredigeringsprogrammet PhotoScape, hvor jeg har sat denne collage sammen.

Det tegner godt - jeg glæder mig allerede til at lege mere med det. Programmet er iøvrigt gratis, hvis du ligesom jeg står og mangler et til at lave skønne fotocollager til din blog:-) Se Karens anbefaling med link her.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...