Viser opslag med etiketten taske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten taske. Vis alle opslag

mandag den 16. juli 2012

Pakke modtaget!

Jubii! Jeg har fået post. Sus har sendt den fineste grønne pakke til mig som bytte i Craft it forward. Sus var den heldige vinder af Mario, og som hun skriver i brevet, har han det vist meget godt derovre i Esbjerg:-)

Og hvad har Sus så fundet på til mig... Ja det er spændende. Sus skrev til mig og spurgte hvad jeg måske kunne ønske mig. Jeg kan på hendes blog se, at Sus er super dygtig til at sy - og se - er den ikke fin? En super lækker taske til mit hækletøj - endda med en lille strop til at holde på nålen, så den ikke laver ulykker.

Og som bonus et etui til lommeletter. Det er altid rart at have ved hånden. Og så matcher det tasken. Jeg er bare så glad for begge dele. Og så har Sus gjort det helt personligt ved at sætte mit blognavn på. 


Jeg elsker allerede min nye taske - og som billedet af foret afslører, så har jeg allerede taget den i brug. Tusind tak, Sus. Den er bare fantastisk:-)

Og og og - jeg glemmer helt bonusgaven:  Fine maskinbroderier til ophæng på juletræet. For et halvt år siden beundrede jeg dem på hendes blog og nu har jeg mine helt egne. Fedt - nu er det vist også snart tid til at starte op på juleforberedelserne. Man kan vel altid flette en stjerne eller to..


Det sidste jeg lige vil vise er indpakningen. Jeg går ligesom mange andre ind for genbrug, og det gælder selvfølgelig også postemballage. Det er da genialt at bruge bunden af en papirspose, som Sus har foldet, så brevet/pakken bliver flad. Det skal jeg helt sikkert huske til en anden gang.

mandag den 2. maj 2011

Håndtaske i skind med pung

Jeg har for første gang nogensinde kastet mig ud i skind og læder - nærmere betegnet en taske med tilhørende pung. Resultatet er alt taget i betragtning blevet rigtig fint, og jeg tør endda forære den væk til næstkommende familiefødselsdag :)

Håndtaske i skind med tilhørende pung

Materiale og fremgangsmåde

torsdag den 28. oktober 2010

Flettet taske med led i lige den størrelse, du ønsker

Arbejdet med at flette min nye fine taske satte gang i mine næsten glemte matematikkundskaber. Helene opererer med to størrelser led til sine tasker, men så vidt jeg kan gennemskue, kan ledenes størrelse varieres som man ønsker så længe de holder formen. Man skal selvfølgelig tage materialets tykkelse i betragtning, når man vurderer størrelsen af leddene.

lørdag den 23. oktober 2010

En flettet taske...

Jeg har længe ønsket mig en sølvfarvet håndtaske - en taske, der kan gå til lidt af hvert. Og Helene fra genbrugblirguld inspirerede mig til at kaste mig ud i at flette en selv. Det har taget mig lidt tid - i særdeleshed at samle den fornødne mængde emballage. Det er faktisk ret hyggeligt at folde og flette leddene - næsten ligesom at flette julestjerner.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...