Diamanter til et lille dåbsbarn

Weekendens barnedåb bød på en hjemmelavet gave til lille Mathias. 

Uroen har seks diamanter, som jeg også tidligere har foldet til uroer. Denne gang har jeg været forbi den dejlige papirforretning Stelling og proviantere papir i blå og grå nuancer. Ønskesedlen var fuld af Ferm Living ting, og jeg har derfor holdt mig i den farveskala selvom farverne ikke er super børnevenlige.

Men jeg er nu meget godt tilfreds med resultatet. Og jeg fornemmede også, at den faldt i god jord.

Den blev afleveret i en fin æske fra Søstrene Greene, som også kan bruges til andre formål senere. Jeg skal vise indpakningen frem snart.

Diamanter til en pusleuro

Langt er jeg kommet videre med diamatnerne til en uro inspireret af Frk. Hansens neon-diamanter. Jeg har tidligere kastet mig ud i at folde dem i ensfarvet papir, og før sommerferien faldt jeg over disse sprayflasker i Tiger - perfekte til formålet.

Uroen har været længe undervejs, fordi sommervejret har lokket med andre gøremål, men jeg er sikker på, at min søsters veninde bliver glad for den - eller måske hendes lille søn, Otto som vel bliver den primære bruger.

I søndags tog jeg i et kæmpe skrift i retning af færdiggørelse af den, da jeg i selskab med kreaklubben dasede i en have hele dagen. Det var den oplagte lejlighed til at spraye papir og karton i lange baner. Alene klargøring af papiret kan være et længerevarende projekt i en lille lejlighed, hvor kravene til den generelle oprydningsstandard er høje, eftersom vi aldrig ved, hvornår potentielle købere banker på døren (booker en tid) og ønsker at se lejligheden.

Super fed udsigt nedefra, hvis du spørger mig. Nogenlunde lige så fin som fra siden. Win win - både noget for barnet og forældrene.

Tilbage til papiret. Og folderierne. Jeg har fulgt vejledningen, som Frk. Hansen henviser til på Design and Form. Jeg har efter de første par stykker gjort mig nogle erfaringer, som jeg gerne vil give videre, for jeg synes, resultatet bliver markant flottere, hvis man hjæper sig selv en smule.

1. Skær/klip papiret hhv. 8x27 cm og 10x27 cm afhængigt af, om du vil have en rund eller oval diamant - jeg skærer altså 1½ cm kortere end i den oprindelige vejledning - jeg kan ikke se, hvordan jeg skal samle den pænt ved et ulige antal fold. (Vil lige nævne, at jeg er super glad for den her fætter, som klarer det i et snuptag). Spray på papiret efter du har klippet det.

2. Tegn små hjælpemarkeringer på bagsiden af papiret til at folde efter med 1,5 cm afstand. Du kan bruge dine hjælpemarkeringer til at sikre, at du får en perfekt harmonika - diamanten bliver meget lettere at lukke til slut, hvis du gør forarbejdet præcist. Start med at folde et bjergfold (papiret set med front op) - du vil også slutte med et bjergfold.

3. Brug en negl eller et falseben til at gøre foldene skarpe. Det bliver flottere. Og det er en stor hjælp, når du skal folde diagonalerne i de to midterste baner.

4. Når du skal samle top og bund ved at folde små æselører, kan du med fordel folde enderne væk fra yderfolden, så de ikke driller, når du skal lukke den sammen til sidst. I enderne er det desuden vigtigt, at de folder 45 grader - det er ikke nær så vigtigt for de midterste fold.

Håber mine tips giver mening - ellers spørg, så må jeg prøve at tage nogle procesbilleder, næste gang jeg folder.

Barselsgave færdig og status på tæppet.

Så er jeg blevet helt færdig med elefanturoen - lavet efter LaRaLils DIY. Jeg synes selv den er blevet super fin. Her er elefanterne på rad og række.

Her er uroen samlet. Anna foreslår at montere den på en ring. Jeg havde en uro fra Rie Elise Larsen liggende, som jeg har brugt i stedet.

 

Jeg har desuden brugt perler fra Tiger til at give tyngde i snorene. Nu er jeg spændt på om den falder i modtagerens smag. Hvis det bliver nødvendigt, må vi eftermontere nogle klokker/bjælder. Jeg havde desværre kun pink bjælder. De passede ikke lige til den synes jeg.

Arbejdet med at sy elefanterne var faktisk ikke så stort - mit største problem var, at jeg blev uvenner med symaskinen undervejs. Den havde svært ved at sy i så små stykker stof i den tynde kvalitet. Ellers kan jeg kun sige - go for it! De er ret sjove - og man kan pynte dem lige som man har lyst til. Anna foreslår at kante cirkusslagene med bølge-bånd. Jeg havde ikke helt nok bånd liggende til det, så jeg tyede til mit broderigarn. 

Det synes jeg faktisk også er blevet ret fint. Her kommer lige en lille elefantparade af alle fem elefanter. De har hvert deres udtryk.

Den originale - eller i hvert tilfælde den, der kommer nærmest Annas oplæg med kantning af slaget. Jeg har valgt at brodere øjne på alle elefanterne. Synes det giver et blødere look, som passer godt til stoffet.

Jeg har valgt at sy ørerne i andre farver/mønstre end kroppen - bare for at give lidt liv til elefanten. Her kan du se en broderet kant på slaget. Det kunne have været gjort med pænere finish, men det er noget småtteri at sidde med, så det blev på den måde.

Blomster-versionen. I mangel på bølge-bånd, tyede jeg til et ret sødt margueritbånd. Nu er det jo en lille dreng, der skal have den, så tænkte at jeg nok alligevel måtte begrænse mig til en enkelt elefant.

Den mest farvestrålende. Den har fået et flot slag i pangfarver. Igen har jeg broderet kanten på slaget - en anden variant, som jeg ikke helt synes fungere så godt som den første, men det giver da lidt afveksling.

 

Sidste elefant i truppen er syet et stof med dyreprint på. Sjovt - man kan lige se lidt af en elefant på snablen. Igen har jeg broderet kanten på slaget.

Jeg vil gerne sy en uro mere, men tror jeg må låne en anden symaskine til de indledende manøvrer. Resten skal sys i hånden og det kan jeg nemt klare. Det er sjovt at nørkle med dem. Tror måske næste gang, at jeg vil brodere noget på slaget på samme måde som Tusindfryd. 

Og status på hækleprojektet: 24. Jeg skal snart ud og købe mere garn hos Rasmilla. Mon ikke jeg kan finde tid til det i den kommende uge, når jeg nu har ferie.

Én elefant kom marcherende...

Jeg har arbejdet lidt med en ønskeliste over ting, jeg gerne vil lave. Nu har jeg været i gang med LaRaLils elefanturo til en nær veninde, der lige har fået en dreng. Jeg var forbi og hilse i går, og jeg var solgt.

Så ja en elefanturo skal der til. Også selvom det betyder, at jeg skal kaste mig ud i kunsten at sy på symaskine. Det er ved at være nogle år siden, jeg har syet sidst, så ja jeg må jo nok erkende, at processen bar præg af det. Symaskinen er arvet fra min kærestes onkel, der har haft den stående i kælderen i hvert tilfælde 10 år, så den skulle også lige varme op.

Og så var der fem... De to forreste mangler endnu at få monteret deres cirkus-slag over ryggen, en ellers er syarbejdet ved at være afsluttet. Så er der kun monteringsarbejdet tilbage. Mon ikke jeg har en undskyldning for at komme på endnu et barselsvisit snart...