Viser opslag med etiketten masking tape. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten masking tape. Vis alle opslag

lørdag den 4. oktober 2014

Ugens gaveinspiration #40

En ny lille baby, der kommer til verden, giver altid anledning til en gave. Jeg har købt en lille body til prinsessen. Moren er ikke fan af lyserød, så jeg har lænet mig op af en sikker favorit hos moren - ORANGE. O'et er initialet for hendes kaldenavn.


Gaven er pyntet med masking tape. Man kan klippe eller skære figurer af masking tape, når man sætter baner af tape på madpapir, så banerne overlapper. Klip og pil klistermærket af madpapiret. Det går som en leg.


Her kan du se nogle af de remedier, jeg brugte. Jeg tegnede min figur direkte bagsiden af madpapiret i forhold og satte tapen på forsiden. Så kunne jeg frit klippe min figur ud.


Inden i gaven har jeg pakket den lille body ind i silkepapir afsluttet med en lille sticker med en stemplet løve. Stemplet har jeg selv skåret af et viskelæder.


Indlægget er en del af en ny serie på Femthe kaldet Ugens gaveinspiration, et ugentligt indlæg med inspiration til smukke at skabe gaver. 2014 bliver året for flotte gaver!

søndag den 6. april 2014

Ugens gaveinspiration #14


Tillykke med fødselsdagen, skat! I dag er det min forlovedes fødselsdag, så selvfølgelig skal han også have en smukt indpakket gave. Indpakningen kaldes for en kimono-indpakning og er inspireret af klassisk, japansk beklædning, hvor man vikler omkring i sindrige systemer. Jeg har fulgt denne vejledning fra Youtube.

Jeg har givet gaven et personligt ved at stemple direkte på papiret "tillykke skat" med mit bogstav-sæt fra japanske Muji, der sammen med washi-tapen bringer lidt japanske materialer ind i billedet. Det er vel i grunden meget passende ;-)


Denne gave er mit første forsøg, og der er plads til forbedring - men pyt det er bare en undskyldning for at pakke endnu en gave ind. Den er super flot og elegant i sit udtryk. Og min kæreste var heldigvis begejstret. (og så skal man jo holde sin utilfredshed med de små detaljer for sig selv...) Men næste gang vil jeg:

  • se om jeg kan få folderne til at flugte bedre, så panelerne bliver lige brede. 
  • og så vil jeg ikke bruge stribet papir. Mønster er fint, men ikke et mønster, der har så tydelig retning.

How to:
Klip papiret, så det kan nå rundt om gaven både i længden og bredden. Pas på det ikke bliver for stort, for så ender du med enten at skulle klippe af undervejs eller med papir, der bumler indenunder.
Brug kun denne indpakning til æsker/bøger med lige kanter. Låget på min æske gik ud over bunden, og jeg tror det var medvirkende til, at resultatet endte lidt skævt.
Følg videoen.
Luk den øverste flap med et lille stykke tape og sæt washi-tapen henover og lav samlingen på bagsiden.
Stempel en lille hilsen i nederste højre hjørne.

Materialer
Gavepapir fra Tiger - lidt for stift til formålet. I videoen bruger hun papir, der er blødere - lidt mere stofagtigt.
Masking tape til mavebælte og sejlgarn.
Stemplet med grøn farve direkte på papiret.

Indlægget er en del af en ny serie på Femthe kaldet Ugens gaveinspiration, et ugentligt indlæg med inspiration til smukke at skabe gaver. 2014 bliver året for flotte gaver!

mandag den 25. februar 2013

Hurtigt søndagsprojekt

I dag klemte jeg lige en halv times krea-tid ind i et presset program.

Jeg har ofte brug for et lille kort til at sætte på en værtindegave eller lignende. Og det skal selvfølgelig være et  kort, der kan bruges hele året. Resultaterne blev meget forskellige.







Det hele startede faktisk med, at jeg liiige skulle lave to små kort til et par æsker chokolade til mormors søde hjemmehjælpere. Jeg tænkte, at jeg hurtigt lige kunne skrive tak ved hjælp af masking tape. På billedet har jeg også lige lagt en rulle silkebånd frem til at binde om chokoladen.

Til at fremstille kortene brugte jeg disse ting.

fredag den 17. august 2012

Personliggjort computer

Pinterest er en fantastisk inspirationskilde, og efter at have set Leas kasseapparat har tanken om at pynte min computer med masking tape luret i baghovedet. Og i dag havde jeg lige brug for sådan et skørt projekt, så her er resultatet.



Bare ærgerligt at tasterne er sorte - for så kan man ikke se den hvide skrift gennem tapen. Ergo kunne det kun blive til tape på få taster... Eller i hvert tilfælde kun dem, der ikke kræver forklaring. Tror lige jeg klarer enter og space uden teksten:-)


lørdag den 12. maj 2012

De øvrige skatte fra NY

Udover origamipapir, hjembragte jeg også et par øvrige skatte fra rejsen.

Masking tape

Masking tape fra MOMAs museumsbutik! Jeg kunne ikke stå for det - og ikke mindst da jeg så prisen. Min kæreste driller mig lidt og mener, at jeg lever efter devisen "alt er bedre (og smukkere) med masking tape". Tja - jeg kan jo ikke andet end give ham ret;-) Det var noget han storgrinende fandt på efter et afsnit af Big Bang Theoy, hvor de nørdede hovedpersoner erklærer, at alt er bedre med Blue Tooth. Jeg må vel så konkludere, at jeg er en kreanørd. Heldigvis deler jeg min passion med mange andre her i blogland;-)

Et andet lille kreakøb fra New York var en skøn pose restepapir fra Kate's Paperie, som jeg omtalte i dette indlæg. Jeg har allerede taget hul på papiret, da jeg lavede dette kort som tak for invitationen til bryllup. Der er så mange skønne mønstre og forskellige strukturer. Nogle ark er der to af og andre et helt ark og en lille rest. Glæder mig til alle de skønne kort, der kommer ud af det.


Ih det er svært at tage et godt billede af alt det lækre papir, men her er et forsøg på at indfange lidt af det hele.

torsdag den 29. marts 2012

Et kort i ærmet

Eller i gemmerne er altid rart. Jeg har kreeret et par stykker af rester og uden en særlig modtager i tankerne. Det er altid rart i en snæver vending.


Øverst et par broderede kort, som jeg har haft liggende et stykke tid, men kan ikke huske om jeg nogensinde har vist dem frem på bloggen. Jeg har selv tegnet mønsteret på bogstaverne.

Nederst til venstre er er et kort med lilla tema. Jeg blev inspireret af frimærket og fandt et par lilla stykker papir i restekassen. Jeg synes selv det er blevet ganske godt med lag på lag. Selve kortet er af papir fra Netto - købt for længe siden. Dertil lilla papir (alm 80 g) samt Rie Elise Larsen og afsluttende en strimmel plast-hjerte-bånd fra Netto.

Nederst til højre er to kort, som er produktet af lidt kreativ leg. Jeg fik en idé om stjerner på papir med samme form som flettede julestjerner - og de kan bygges op af trekanter. Her er et bud - jeg kommer nok med flere bud senere. Jeg er endnu ikke færdig med at lege og flere idéer former sig i mit hoved. Kortene er lavet af papir fra Søstrene Grene og masking tape.

søndag den 22. januar 2012

En hurtig opdatering af lysestager

Masking tape i aktion igen... Denne gang med et rødt tema.


Jeg har oprettet en profil på Pinterest, og nu surfer jeg også rundt der. Det er et fantastisk sted til at finde nye spændende blogs. I dag stødte jeg på en super vejledning til brug af Masking Tape hos Mel Stampz. Hun har iøvrigt en masse spændende vejledninger, som jeg helt sikkert skal kigge nærmere på en af dagene.

onsdag den 6. april 2011

Masking tape til alle!

Hey - jeg har lige fundet ud af, at Frøken NØ har fået masking tape i sin butik - og dermed også i webshoppen...

Jeg er allerede ved at planlægge et besøg hos Lea, der har butikken - om ikke andet så for at se det top-stylede kasseapparat!


Jeg er glad for at se, at jeg ikke er ene om min masking tape-passion:-) Måske er der andre i blogland, der har lyst til at prøve kræfter med det japanske vidundertape.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...