onsdag den 8. maj 2013

Sommertid er udetid

Det er gået op for mig, at jeg har savnet en have - og nu har jeg fået en. Jeg har fået en fortovshave ude foran ejendommen. Det er det, der har holdt mig væk fra bloggen i de sidste par uger.

Haven er bygget op i 30 store 1.000 liters tanke fra fødevareindustrien, som er lavet om til kapilærkasser. Det er selvvandende højbede, hvor der er lavet et hulrum i bunden til vand. Ideen er, at de skal vandes med regnvand, så alle tankene er seriekoblet til en vandtank, som fyldes med vand fra nedløbsrøret. 

Her en haven færdigplantet - nu mangler vi lige lidt sidste detaljer og oprydningen...


I søndags indviede vi haven efter en måneds intenst arbejde. Sådan så hjørnet ud inden vi gik i gang.


Ih hvor jeg glæder mig til at sidde i solen og gemme mig i havens mange blomster. Hvis du vil læse mere om haven og principperne, så kan du læse på tagtomat.dk, som skrives af arkitekten bag haven - Mads.

Apropos planter, så har jeg vundet en give away hos Garn og Gammelt - en masse skøn broderigarn. Det kom med posten i går, og jeg skal lige have taget et par billeder af det. Glæder mig allerede til at bruge det til et skønt projekt.

6 kommentarer:

  1. Hold da nu lige op, hvor ser det skønt ud- held og lykke med den flotte have:-)
    Hilsen Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karen. Jeg nyder den også i fulde drag. Det er nok heller ikke det sidste indlæg, der kommer fra haven:-) Lige nu har jeg tjansen med at vande, så vi er sikre på, at planterne får lov at udvikle rødderne, så de selv kan trække vandet op fra vandtanken.

      Slet
  2. Svar
    1. Bestemt! Det er en åben have, så alle er velkomne. Det kan være, at jeg skal invitere til et blogtræf i haven - det vil sikkert vække opsigt med strikketøj og hækling:-)

      Slet
  3. Hvor ser det godt ud, og det er en super ide!

    SvarSlet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...