mandag den 5. november 2012

Fotokursus

I starten af efteråret, da aftenskolekatalogerne dumpede ned i min postkasse blev jeg fristet til at melde mig til et fotokursus med fokus på Canon spejlreflekskamera for nybegyndere. Tænkte, at det lige måtte være mig! Og det er det. Kurset er over tre aftner - desværre var jeg syg første undervisningsgang og i onsdags var jeg afsted for første gang. Her fik jeg til gengæld rigtig meget med mig denne gang, så håber det opvejer den manglende første gang. Jeg har fået lektier for, og jeg vil dele nogle af mine erfaringer her.

Nu kan jeg jo kun håbe, at min nye viden om ISO, blænde og lukkertid giver bedre billeder på bloggen. Fremover vil jeg forsøge at tage alle billeder på den manuelle indstilling, hvor jeg selv kan kontrollere lyset i billedet, såvel som fokus og dybdefokus. Det er ret spændende at lege med, synes jeg.

Jeg har fået lektier for, så nu har jeg været ude at fotografere alt muligt og leget med forskellige indstillinger på kameraet. Det er sjovt at få det hele over på computerskærmen og få syn for sagen.

Her er et par billeder fra mine forældres have. Her er min søsters skønne hund, der tilfældigvis lige sidder i en lysstråle mellem to træer.


To billeder her med forskellig blænde - det giver vidt forskellig dybdeskarphed.

Høj blænde - man kan se detaljer i baggrunden

Lav blænde - baggrunden er uskarp.

Jeg har allerede fået nogle aha-oplevelser...

Hvorfor bliver nogle billeder grynede?
Alle kameraer har sine begrænsninger, og særligt når man tager billeder med meget lidt lys, kommer man op i et for højt ISO. Jo højere ISO jo mere støj er der på billederne. Man kan prøve at slippe af med noget af støjen ved at gå ned i ISO og justere på blænde (ned) og lukkertid (op) i stedet, så der kommer mere lys ind i kameraet.

Hvorfor bliver nogle billeder rystede?
Det kan der selvfølgelig være flere svar på, men ofte er det, fordi lukkertiden bliver for lang, så man har svært ved at holde kameraet stille. Eller det er det for mig. Når man kører kameraet på auto, kan man ikke selv styre det, men på manuel har man muligheden for at vælge en højere ISO (der fanger mere lys) eller gå ned i blænde (så hullet i linsen bliver større og dermed lukker mere lys ind).

Og min sidste åbenbaring - blitz eller ej?
Ja jeg er blevet så klog, at den indbyggede blitz kun kan belyse motivet, hvis det er inden for 1½ meters afstand. Den indbyggede blitz har sine begrænsninger, da den skyder lyset afsted i samme retning som linsen - det giver mange hårde skygger og mærkelige refleksioner.

Her har jeg taget et billede af min kære Kähler juletræer, som jeg netop har fundet frem. Billedet gengiver selvfølgelig motivet rigtig fint, men jeg kan nu bedre lide stemningen i billede 2.

Her har jeg taget et billede uden blitz. Jeg synes selv, at lyset på billedet er meget hyggeligere end det første billede - mere stemning.

Nu har jeg fået værktøjer til at indstille mit kamera, så jeg kan tage gode billeder selvom vintermørket er over os...

Mon ikke jeg får flere gode tips på onsdag, når jeg skal til sidste undervisningsgang på kurset...

3 kommentarer:

  1. kunne også virkelig godt tænke mig noget mere om mit kamera... kunne du mon forklare hvordan jeg justerer på blænden, altså hvad hedder funktionen der??

    SvarSlet
  2. Hej Anne,

    Har du også et Canon? Jeg har fået at vide, at Nikon ser lidt anerledes ud. Jeg regner med at skrive endnu et indlæg om kurset, når jeg har væet afsted i morgen. Så skal jeg prøve at forklare det med blænde:-)

    Kram Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi købte et 600D i foråret. Er super glade for det, og vil jo gerne kunne bruge det især også nu her med kommende baby :)
      Men bliver lidt forvirret over hvor man stiller præcis på de ting, og hvad det betyder med henholdsvis lav/høj af sagerne og hvornår og sådan. Så ser frem til tips :)

      Slet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...