torsdag den 28. juni 2012

Ferie og kreative sysler

Så er jeg hjemme fra ferie igen. Det var tiltrængt, og jeg har nydt den i fulde drag! Vi fløj til Malaga og kørte ca. 125 km sydpå til en lille by ved navn Manilva, hvor vi boede med en pragtfuld udsigt. Klippen i vandet er Gibraltar, som vi besøgte en af dagene. Det er et sjovt lille stykke af England midt i det spanske - besøg det, hvis muligheden byder sig.


Ferie har også betydet et afbræk fra bloggen, men jeg kan jo heldigvis se, at der alligevel har været aktivitet herinde. Jeg bliver helt glad indeni, når I er så mange, der er med i min giveaway og synes det vil være spændende, at følge bloggen fremover. Velkommen til alle jer, og jeg håber, jeg kan leve op til forventningerne. Hvis du ikke har set min giveaway, så har du stadig chancen for at deltage indtil på lørdag. Du kan finde den lige her.

Hækletøjet var selvfølgelig med på ferie, og jeg er nu nærmere mit tæppe, end jeg var, da jeg tog afsted. Jubii! Jeg har bakset lidt med det mønster, jeg oprindeligt valgte, og jeg kan ikke få det til at blive pænt, så nu har jeg pillet det hele op. Det føles lidt som 2 skridt frem og mindst 4 skridt tilbage, men sådan må det vel være, når man lige skal lære kunsten at hækle.

I stedet har jeg kastet mig over et fint mønster fra Lutter Idyl, som jeg kan hækle lidt mere jævnt. Så håber jeg, at det ikke vrider sig alt for meget, når jeg samler tæppet tilsidst. Jeg har ikke helt besluttet mig for, om jeg syr det sammen eller hækler... Vi får se.

Her er den endnu slunkne stak af lapper: 4 orange, men nu er jeg heldigvis ved at få fart i hæklenålen, så jeg håber flere kommer til i de næste uger.


Og så vil jeg lige vise min nye nøglering - købt i en bod på havnepromenaden på en aftentur. Den er lavet af læderstrimler, som han selv sad og skar ud af læderstykker. Jeg erfarede, at man skærer rundt, når man laver snøre for, at den ikke skal rulle på slutproduktet. Jeg er vild med den - og ganske overrasket over, at det kan svare sig at sælge den til 3 Euro.



Nu sidder den og pynter på min bilnøgle som et godt ferieminde. Jeg er lidt nysgerrig på, hvordan man binder de fine knuder, så jeg har skrevet det på min søgeliste til google til en dag, jeg keder mig. Jeg tror dog allerede nu, jeg kan konkludere, at det ikke kan betale sig at indkøbe materialer selv i forhold til den pris, jeg har givet for min. Men derfor kan man jo godt være nysgerrig:-)

7 kommentarer:

  1. Velkommen hjem. Hyggelidgt med lidt nyt fra dig igen.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Mit indlæg blev lidt af et opsamlingsheat, men det er også hyggeligt en gang imellem.

      Slet
  2. Velkommen hjem ;O)
    Der hvor du har været har vores venner et hus, vi har været der flere gange.
    Du var vel oppe og se aberne på Gibraltar ??? Viste du et gammel savn siger, at når aberne er væk fra Gibraltar, skal englænderne levere Gibraltar tilbage til spaniolerne.

    Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:-) Og jep - vi var oppe og hilse på aberne. Det er et meget fascinerende sted, må jeg sige. Og englænderne er stolte af deres lille paradis og passer godt på aberne. Det kan jeg godt forstå - man skal ikke spøge med sådan et sagn. Tænk hvis det gik i opfyldelse:-) Jeg kendte ikke til sagnet.

      Vi hyrede en taxa, hvor chaufføren fungerede som guide - super idé. Han fortalte, at alle aberne er mærket og jævnligt får sundhedscheck. Det er lidt sjovt.

      Slet
  3. Jeg vil også snart på ferie :) knuderne ligner en udgave af 'abehånd', et knob jeg lærte at lave da jeg i sin tid gik til spejder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også lært det knob engang til spejder! Sjovt. Jeg husker det som om man binder det af en snor, så jeg skal lige have fundet ud af, hvordan der kan være fire strimler til sidst - så må der vel være 2 snore til at begynde med...

      Slet
  4. Jeg bliver helt misundelig når jeg ser det billede fra din ferie - det ser fantastisk ud. Rigtig fin nøglering.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...