fredag den 11. maj 2012

Jeg hækler... endnu...

Jeg har jo pralet med, at jeg havde knækket hæklekoden, men jeg har vist ikke vist så meget af det endnu. Så hvis I skulle være i tvivl, så øver jeg mig endnu...

Ærligt talt så går det endnu ikke så hurtigt, så resultaterne er endnu ikke så store. Jeg har nu alligevel store ambitioner, så det skal I nok komme til at høre meget mere om hen over sommeren for realistisk set kommer det til at tage tid.

Jeg har for lang tid siden været så ualmindelig heldig at vinde en give away hos Rappedikke, hvor præmien var et gavekort til Rasmillas garnforretning. Men eftersom jeg indtil nu ikke har kunnet hverken strikke eller hækle, har jeg ikke fået det indløst.

Heldigvis var Sanne, der ejer Rasmilla, super sød til at guide en novice som mig i gang med et overskueligt (men ambitiøst) hækleprojekt. Du kan trygt tage ud og besøge hende i den dejlige lille garnhule i Hallandsgade på Amager. Du kan være sikker på inspiration og et godt råd med på vejen:-)

Gavekortet rakte til disse 8 garnnøgler.




Tadaa... Jeg vil hækle dette tæppe. Opskrift og garn er fra Filcolana. Opskriften ligger på deres hjemmeside sammen med en række andre.


Det er super lækkert, og jeg har en anden idé med farveskift end på billedet, for jeg starter let med at hækle hele firkanter i én farve. Så behøver jeg ikke at forholde mig til garnskift endnu. Jeg tror nu tæppet bliver ret fedt alligevel farveskift eller ej.

Nu har jeg taget hul på den grønne, og her er den allerførste firkant. Ja den er meget grøn, men den skal give lidt liv til tæppet. Som I kan se, har jeg valgt to lilla farver som grundfarve sammen med hvid og brun. Så skal koral, gul og grøn give spræl. Glæder mig til at se, om det kommer til at se ud, som jeg forestiller mig.



Nu må vi se om den klarer cuttet i sidste ende eller de bliver flottere og flottere med tiden. Nu er min næste udfordring at lære at hæfte enderne...

Hmm - det er godt, at jeg skal være sammen med et par hæklekyndige piger om et par uger. Ellers må jeg jo i gang med at søge svar i blogland. 

2 kommentarer:

  1. Wow, jeg er i hvert fald imponeret over din første firkant! Mit første forsøg på en firkant til yndlingstæppet blev en lille grim én, som jeg straks skrottede. Jeg glæder mig til at følge med i dit arbejde og vil selv forsøge at fortsætte igen snart, så alt det garn ikke bare ligger der og glor ondt på mig ;)

    SvarSlet
  2. Velkommen til, Christel. Jeg må indrømme, at jeg pillede den op et par gange før jeg var tilfreds + jeg faktisk hæklede en i firkant i bomuld før jeg gav mig i kast med mit nyindkøbte, fine uldgarn.

    SvarSlet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...