torsdag den 8. december 2011

DIY kort med foldede juletræer

I søndags viste jeg til- og frakort frem på bloggen, og der er flere, der har efterspurgt en DIY, så her kommer den. De er lette at lave - jeg tror faktisk det, der tager længst tid, er at klippe papiret ud i kvadrater.

Juletræerne kan bruges på mange måder - enten på julekortene eller på til- og frakort, som jeg viste i søndags. Jeg glæder mig til at se, hvad I finder på. Du må meget gerne lægge en kommentar, så kommer jeg forbi og kigger:-)


Here goes.
Denne gang har jeg lavet træerne lidt større end til- og frakortene, da jeg vil sætte dem på julekort. Jeg starter med at klippe en prøve i hvidt papir, så jeg er tilfreds med størrelsen på trekanterne.

Mit juletræ består af fire kvadratiske stykker papir målene 4x4 cm, 5x5 cm, 7x7 cm og 8,5x8,5 cm. Så er det bare at klippe i de farver, du synes.


I dag bliver mine lilla. Start med at folde papiret på midten, så du har bagsiden udad.
OBS. Du behøver altså ikke bruge papir med tryk på begge sider.


Fold ud igen og vend papiret.



 Fold nu diagonalt og fold ud igen.


Fold den modsatte diagonal, så papiret har tre fold.



Fold dernæst det hjørne, der på billedet stritter op i luften ned til nabohjørnet, der er nederst i billedet. Gør tilsvarende i den anden side. Papiret skal gerne ende med at se således ud.


Nu skal du folde spidserne. Du bestemmer selv, hvor store de skal være, men bare helst nogenlunde samme størrelse. Jeg sigter mod at folde ca. 1/3 ind.


Nu har du foldet en af fire dele af juletræet. De øvrige foldes efter samme princip. Resultatet ser således ud.

Monteringen af juletræet sker med limstift med en klat i midten af papiret, så det holder lidt sammen på hvert papir. Nu skal jeg montere på et kort, så jeg limer på hele bagsiden. På de til- og frakort, jeg har vist øverst, har jeg klippet en strimmel, guldkarton, som ender i en stjerne i toppen.

Update
Der er mange muligheder for at lave forskellige kort. Her følger et par eksempler.

De færdige julekort. Topstjernen er denne gang lilla rhinsten (runde og blomsterformet) som svæver over træet. Synes det giver lidt luftighed til kortet. Her er det stående.


Du kan også se de kort, jeg sendte til Katharina i Unikarinas kreative pakkeleg her.

Her er til- og framærker lavet med REL papir til blogtræf hos Marolle.


Se også det første kuld til- og frakort i lilla i et tidligere indlæg.

God fornøjelse!


God fornøjelse!

9 kommentarer:

  1. De er simpelthen så fine! Tak for vejledningen.

    SvarSlet
  2. waue super nemt tak for tut. lækkert

    SvarSlet
  3. Velbekomme:-) De er super lette at lave, så håber du får lavet enten julekort eller til- og framærker inden jul.

    SvarSlet
  4. Super flotte. Noget af det fineste jeg har set længe. Jeg hoppede lige hurtigt ind fra et indlæg om jeres blogtræf fordi jeg så de flotte til og fra kort og forstod at det var dig der lavede dig. Din blog ser dejlig ud og jeg må ind på besøg igen en anden dag når jeg ikke har huset helt fyldt med omkringfarende børn.

    (p.s.: Jeg kan ikke få lov at kommenterer med min blog og bruger derfor den henvisningsblog jeg har hos blogger til det samme. Hvis du skulle have lyst til at ændre på dine indstillinger kan du læse på min henvisningsblog hvordan du gør).

    Masser af december hilsner

    SvarSlet
  5. Tak for dejlig inspiration. De er så fine de juletræer.
    Knus

    SvarSlet
  6. Jeg synes de er rigtig fine, men hvilke mål skal jeg bruge hvis det er til til- og fra kort?

    SvarSlet
  7. Det kan jeg faktisk ikke lige huske på stående fod. Jeg synes den største trekan skal stikke lidt over kanten af manillamærket, og det var mit udgangspunkt for det største kvadrat (prøv at måle bredden og læg en cm til). Tror de øvrige kvadrater er henholdsvis en og to cm mindre. Håber du kan bruge svaret og får nogle fine kort:-)
    Mvh Anne-Mette

    SvarSlet
  8. Tak for en din DIY. Jeg har henvist til din blog via min blog. KH Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Louise,
      Jeg har været forbi og kigge på din blog og lagt en hilsen :-) Tak for link.
      Mvh Anne-Mette

      Slet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...