tirsdag den 15. februar 2011

Eksperimentet

Den lilla pakke til Jane er nu nået frem, og nu kan jeg godt vise indholdet: En uro med skyer og balloner! Jeg har virkelig været i tænkeboks i forhold til, hvad jeg kunne sende til Jane, som hun ikke allerede selv kunne lave og samtidig ville falde i god tråd med Janes eget univers. Jane har selv to drenge og har også tre livlige børn i dagpleje i hverdagen. Derfor måtte jeg lave noget, der supplerer det Janes univers, og det ser heldigvis ud til, at jeg har ramt plet:-)

Lånt fra Brilleting.blogspot.com - mit eget billede blev ikke godt
Inspirationen til uroen kommer fra dette indlæg fra Frk. Trillingsgaards "I ♥ tirsdage", hvor hun fremhævede denne uro fra Etsy. Super fin uro med et langt finere udtryk end min version.

Nogen vil måske mene, at det er en ren kopi, men det vil jeg holde på, at det ikke er. Jo motivet og princippet med at sy papir sammen er lånt, men til gengæld har jeg tilføjet mine egne nytænkte detaljer - blandt andet farvet tråd, perler og en anden form på ballonen. Men jeg må da alligevel indrømme, at den seneste tids debat om kopiering også har sat sig i mig, så jeg tænker mig om en ekstra gang.

Hvis du selv overvejer, at kaste dig ud i at sy papir sammen, kan jeg lige give et par tips videre, som jeg blev klogere på under vejs:
  • sy kun tre stykker papir sammen - fire er utrolig svært at få til at balancere pænt
  • når du har syet siderne sammen, fold kun de to yderste omkring syningen, så holder de formen
  • Sy først og klip bagefter - så er det lettere at få tre ens skyer:-) Det er nok ikke muligt, hvis man syer på maskine, men så er det nok også lettere, at holde skyerne samlet, mens man syer. 
Jeg har trodset mit eget råd og syet fire ark sammen til den store sky for at skabe ligevægt i uroen til slut. Det gav mig store problemer, fordi siderne hele tiden klappede sammen og fik skyen til at hænge skævt. Jeg løste problemet med en lille foldet top øverst.
Her har jeg forsøgt mig med et detaljebillede, hvor man kan se sammenføjningen med farvet broderigarn.

Ballonerne skulle selvfølgelig have en kurv omend de var lidt svære at sy på - det tog et par omgange og nummer to var selvfølgelig lettere en den første.

Med hensyn til papirvalg er almindeligt 80 g kopipapir faktisk tilstrækkeligt til alle de små dele. Toppen lavde jeg af 100 g papir og det holder formen udemærket - måske godt hjulpet af, at jeg har valgt at sy delene sammen på den måde, jeg har - dvs. sy 3-4 cm ind i papiret frem for bare at hæfte i kanten.

5 kommentarer:

  1. Hey Anne-Mette! Nu er jeg jo endnu mere vild med den! Kan godt huske - nu hvor du siger det - at jeg har set 'forløberen', men din er da KLART mere gennemført. Jeg er f.eks. HELT vild med de pink klokker og de smarte folder på den øverste sky, som gør den superstabil!
    Dette er sgu en tydelig forbedring og efter min mening langt fra kopi! :-)
    Ha' en SUPER aften!
    Kram fra Jane

    SvarSlet
  2. Tak, Jane:-)

    Jeg brugte næsten en hel uge på at udtænke en løsning til toppen - og jeg kan faktisk så vidt, at jeg tog den med på familiebesøg hos mine forældre for at spørge min mor til råds og så var det faktisk min far, der fandt løsningen. Han ville dog lave det i træ, men det er hans materiale...

    Du er jo en farveglad blogger, så jeg synes originalen var lidt for "pæn" til dig - der skulle mere knald på farverne:-)

    /Anne-Mette

    PS. Du har fået en del af præmien - jeg har lavet ballonerne af papir, jeg "snollede" i Panduro Hobby for mit gavekort.

    SvarSlet
  3. Svar
    1. Hej Stinne,

      Det vil jeg tage som et kompliment, men nej det gør jeg desværre ikke. Den tager forholdsvis lang tid at lave, og det bliver desværre lysten, der får lov at bestemme, hvornår den næste skal komme til verden.

      Hvis du selv har mod på at kaste dig ud i at lave en, er du velkommen til at skrive en mail til mig med eventuelle spørgsmål.

      Mvh Anne-Mette

      Slet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...