tirsdag den 14. februar 2012

Et patchwork eksperiment

Patchwork er et endnu uudforsket univers for mig. Men efter i onsdags fik jeg blod på tanden og efter en aften i sofa (plus lidt) er der kommet denne lille blod ud af det.


Bestemt ikke den sidste fra min hånd. Det er rimelig let at gå til - og hvis man som mig er novice, så har Mie med bloggen Pralerier en super vejledning til at lave dem.

Jeg fulgte den hele vejen igennem og min eneste tilføjelse hertil er (måske fordi jeg netop er novice), at man skal ikke sy to halve bolde og så tro, at det er til at sy sammen. Sy en halv bold sammen og derefter en femkant af gangen - så giver det også sig selv, når man skal have felterne til at passe overfor hinanden.

Jeg har desuden fulgt Mies tip om at sy forskellige bånd og stropper i bolden, så der er noget at lege med. Jeg har ikke stoppet bolden fuldstændig med fyld - det burde jeg måske. Det må blive næste gang. Alt i alt er jeg meget godt tilfreds med min patchwork debut - en lille bold syset i hånden med bittesmå sting.


Og hvem skal have den - aner det ikke, men nu var det lige det stof, jeg havde i gemmerne. Faktisk er stoffet med de gule tern og det ved siden af med pink cupcakes en del af den goodie bagen fra sommerens blogtræf.

Så må vi se om der dukker en lille baby-pige op i bekendtskabskredsen, som kan få den:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...