Kort: Kokeshi-dukker på håndlavet papir |
Færdiggørelsen af en kandidatgrad fra universitetet er i mine øjne lige så stort og om ikke større end at blive student. Det bliver bare slet ikke fejret i samme grad. Jeg synes derfor, at det er utrolig vigtigt, at jeg som veninde viser, hvor stolt jeg er af hendes præstation. På en eller anden måde er det en milepæl i ens liv, som ikke rigtig bliver fejret af andre end én selv. Universitetet sætter ikke rammerne for en større fejring af bedriften - det giver også god mening, eftersom kandidaterne bliver færdig spredt ud over hele året. Men på den måde ender det så med at være op til den enkelte.
Inspirationen til disse kort kommer dels fra de fine dukker man kan købe rundt omkring - og inspirationen til papirversionen kommer fra Malene, der har lavet dem som ophæng. Jeg regner bestemt med at producere flere kort af denne slags - synes de er super søde og slet ikke svære. De kan for så vidt bruges til mange andre ting også.
Jeg arbejder på en skabelon, som jeg lægger på, så snart den er færdig.
Til slut kommer lige et lille billede af den samlede gave
Gave med sommerfuglepynt og kokeshi-dukke kort |
Jeg havde lidt papir til overs fra dukkerne og synes gaven også skulle have lidt pynt - det blev til tre sommerfugle, der matchede det pink bånd. Beklager farverne er lidt mærkelige - jeg skal vist også øve mig lidt med kameraet.
God søndag:-)
Tak for din besked på min blog og fordi du linkede til idéen! Og tillykke med din nye blog.
SvarSlet